Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
EJM - torsdag, indledende afsnit: Dansk juniorrekord og flere udmærkede præstationer af danske svømmere torsdag formiddag
15-07-2010
Af: 21
I torsdagens indledende afsnit af EJM lykkedes det for Morten Klarskov, VAT/AIF, at forbedre sin egen danske juniorrekord i indledende 200 m individuel medley i tiden 2.05,17. Tiden resulterede i en niendeplads til Morten, der således er med videre til aftenens semifinaler. En stærk præstation af Morten Klarskov.
I indledende 400 m fri for piger svømmede Amalie Emma Thomsen (Allerød/Sigma/NTC) sig videre til aftenens finale i tiden 4.20,51, der rakte til en samlet ottendeplads for danskeren.
Med i samme løb var også Marina Heller Hansen fra Farum, der her præsterede en flot personlig rekordtid i 4.23,39. Med denne tid sluttede Marina som nummer 19.
Viktor Bromer, AGF, svømmede torsdag morgen et rigtig godt løb i 200 m butterfly i tiden 2.01,86. Viktor er dermed videre til aftenens semifinaler på distancen på en samlet syvendeplads.
I indledende 100 m fri for drenge blev det til en samlet niendeplads og dermed en semifinaleplads til Daniel Skaaning, VAT/STT, i tiden 51,37.
Torsdag morgen var der også 1500 m fri for drenge på programmet. Her præsterede Karsten Vedel, Farum, en meget flot personlig rekordtid i 16.15,03. Der svømmes direkte finale for hurtigste heat i aften.
Endelig skal det også nævnes, at Danmark i morgenens 4 x 100 m fri for piger sluttede på en ærgerlig 11. plads, og dermed ikke går med videre til aftenens finale.