0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Lotte Friis vinder atter sølv ved Mare Nostrum i Barcelona

10-06-2010

Af: 35

Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC, fortsætter de lovende EM takter ved det stærkt besatte stævne. Således svømmede Lotte en andenplads hjem i 400 m fri. Hun tilbagelagde de 400 m i tiden 4.07.70 – hvilket er en rigtig god tid på nuværende tidspunkt og ikke langt fra hendes tid opnået under VM i Rom sidste år, med de hurtige svømmedragter.

Vinderen blev australske Blair Evans, kun 22/100 sekund foran Lotte.

Ellers har dagens danske indsats ved stævnet båret præg af den hårde og tunge træningstilstand, som de danske svømmere befinder sig i forud for afrejsen til den 22 dage lange højdetræningslejr i Sierra Nevada i morgen tidlig.

Som nævnt i gårdsdagens pressemeddelelse så har en række af de danske EM potentielle svømmere en række progressionskrav at klare. Krav der skal klares ved dette Mare Nostrum stævne, for at kunne komme videre i bestræbelserne på at kvalificere sig endeligt til EM.

I går svømmede tre svømmere sig videre mod en mulig EM-kvalifikation:

Anders Lie, Farum/NTC, svømmede sig videre i 400 m fri i tiden 3.57.33.

Katrine Holm Sørensen, ESE/Swim Team Esbjerg, svømmede sig videre i 400 m medley i tiden 4.55.79.

Emil Klingberg, Kvik Kastrup, svømmede sig videre i 100 m bryst i tiden 1.04.15.

I dag har to ekstra svømmere gjort de tre svømmere følgeskab med at klare deres opsatte progressionskrav. Det drejer sig om:

Julie Leth-Espensen, GI/40 Hermes, svømmede sig videre i 100 m bryst i tiden 1.13.59.

Nikolaj Kirketerp, ESE/West Swim, svømmede sig videre i 100 m fly i tiden 0.55.90.

Derudover har Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, stadig problemer med sin ryg. Trænerteamet valgte derfor at trække hende helt fra dagens stævnedeltagelse.

Alle resultater fra stævnet kan ses via dette link: http://www.marenostrumswim.com/barc/result_barc10.php

For kontakt til holdet i Barcelona kontakt venligst holdleder Poul Højbjerg på mobil 2938 8221. 


 






Cookieindstillinger