0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fjerde sejr til Danmark

28-03-2010
Det rød-hvide landshold bliver samlet vinder af 6-nationersturneringen i Stockholm

Af: 127

Det danske vandpolo-landshold hentede søndag endnu en sejr ved den internationale 6-nationersturnering i Stockholm, da Tjekkiet blev besejret 9-6. Dermed er Danmark sikker på at vinde turneringen efter fire sejre på stribe.

Det tjekkiske mandskab lå sammen med Danmark bedst til i turneringen, men muligheden for den samlede sejr missede Tjekkiet med nederlaget til det rød-hvide mandskab.

Danmark fortsatte de gode takter fra Portugal-kampen i opgøret med Tjekkiet. Forsvaret stod igen godt, og rent fysisk virkede danskerne stærkere end modstanderholdet. Dog kunne man ikke helt leve op til de gode afslutninger. Faktisk brændte Danmark fire 100-procentchancer undervejs i kampen.

- Vi har ikke helt så skarpe i afslutningerne mod Tjekkiet. Men ellers blev konceptet holdt i både forsvar og angreb, fortæller holdleder Henrik Morgen Hansen fra Eriksdalsbadet.

Der resterer blot en enkelt kamp for det danske mandskab, idet man mangler at spille mod Schweiz. Danmark kan godt tåle et nederlag og fortsat få den samlede turneringssejr, men der er stor prestige på spil mod schweizerne, som senest på hjemmebane ved B-europamesterskaberne tabte til Danmark.

Resultat:

Danmark-Tjekkiet 9-6 (2-3, 3-2, 2-1, 2-0)
Målscore: Esben Morgen Hansen 2, Thomas Hultgren 2, Kjertan Lyster 2, Emil Morgen Hansen 2, Michael Harder 1.


 






Cookieindstillinger