0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danish Open Masters med både Verdens- og Europarekordholdere på deltagerlisten

03-03-2010

Af: 21

Lørdag – søndag, den 6. – 7. marts afholder Odense Svømmeklub og Dansk Svømmeunion i fællesskab Danish Open Masters (masters: svømmere fyldt 25 år) på kortbane i Odense Universitets Svømmehal, Campusvej 55, 5230 Odense.

Mere end 850 starter vil finde sted i svømmehallen i løbet af de tre svømmeafsnit, som stævnet udgøres af, og der vil være deltagelse af svømmere fra ikke færre end 41 danske svømmeklubber. Ydermere vil der være international deltagelse i form af svømmere fra Sverige, Norge, Finland, Rusland og Tyskland.

Verdens- og Europarekordholdere med til stævnet
Flere prominente navne vil være at finde til stævnet i Odense Universitets Svømmehal i weekenden. Eksempelvis verdensrekordholder i 100 m brystsvømning, Linda Lund (aldersgruppe 25 - 29), fra Svømmeklubben KVIK Kastrup samt Europarekordholder i 800 m fri, Susanne Rosén (aldersgruppe 45 – 49) fra Ystad og Europarekordholder i 50 m rygcrawl, Elisabeth Ketelsen (aldersgruppe 65 – 69), Lyngby. Også Jesper Kristensen (aldersgruppe 25 - 29), Lyngby, som er regerende Europarekordholder i 100 m brystsvømning, er med, når Danish Open Masters skydes i gang lørdag morgen.

Stævneprogram
1. afsnit: Lørdag, den 6. marts, klokken 11.00.
2. afsnit: Lørdag, den 6. marts, klokken 15.00.
3. afsnit: Søndag, den 7. marts, klokken 09.00.

Læs meget mere om stævnet på www.domk2010.dk

Lokal kontaktperson
For yderligere information om Danish Open Masters kan Danielle Keller kontaktes på mobil: 2728 1706.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger