0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Videojournalist i maven og interesse for svømning?

26-02-2010
Vil du hjælpe Dansk Svømmeunion med at producere videooptagelser (primært små interviews med svømmere og trænere) i forbindelse med DM på langbane i Esbjerg - så læs mere her.

Af: 21

Dansk Svømmeunion afholder, i samarbejde med Swim Team Esbjerg, DM på langbane/Danish Open i perioden lørdag, den 27. marts – torsdag, den 1. april i Svømmestadion Danmark, Esbjerg.

I den forbindelse ønsker Dansk Svømmeunion at krydre hjemmesiden – www.svoem.dk – dagligt med videointerviews/videooptagelser af forskellig karakter.

Målet er at indfange små stemningsøjeblikke og interviews fra mesterskaberne, så også de, der ikke er tilstede, har mulighed for at være en smule med via hjemmesiden.

Hvad ønskes indfanget i videokameraets linse?

Først og fremmest interviews med svømmere (den kendte elite samt nye svømmere på vej) samt interviews med trænere (interessante vinkler fra stævnet).
Dernæst vil også interviews med arrangørerne, officials og andre frivillige hjælpere, foruden repræsentanter fra Dansk Svømmeunions eliteafdeling, være af interesse.
Foruden interviews kan også små optagelser fra svømmehallen, der blot viser brudstykker af det liv, som udspiller sig ved bassinkanten, eller små svømme-sekvenser, være fine at fange ind.

Hvad kræves for at blive Dansk Svømmeunions udsendte videojournalist?

Du skal have flair for det at indfange billeder til et lille håndholdt videokamera (Dansk Svømmeunion udlåner et kamera til opgaven).
Du skal have kendskab til og interesse for konkurrence-/elitesvømning på junior-/seniorniveau. Således skal du selv, indenfor en forhåndsdefineret ramme, kunne foretage valg af optagelser, som vil være egnede til at dække et DM på langbane bredt og alsidigt.
Der stilles ingen krav til særlig uddannelsesmæssig baggrund.

Vi forventer, at du selv vil styre koordineringen af aftaler med diverse svømmere, trænere med flere, ligesom du selv (efter oplæring) får ansvar for at uploade videooptagelserne på Dansk Svømmeunions hjemmeside.

Ingen løn men fuld dækning af udgifter

Dansk Svømmeunion kan ikke tilbyde løn for opgaven. Derimod dækkes alle udgifter i forbindelse med transport, ophold på hotel samt fortæring under hele mesterskabet.

For yderligere information om ovenstående kan Dansk Svømmeunions informationsmedarbejder, Nora Thomsen, kontaktes på telefon: 4439 4453 og på e-mail: nt@svoem.dk

Ansøgningsfrist:
Fredag, den 12. marts klokken 12.00.
Skriv nogle linjer om dig selv, hvoraf det fremgår, hvilket kendskab du har til video-mediet samt lidt om din interesse for konkurrencesvømning.

Send din ansøgning elektronisk til nt@svoem.dk eller til Dansk Svømmeunion, Ryttergaardsvej 118, 2. sal, 3520 Farum – mrk. Videojournalist.


 






Cookieindstillinger