0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

71 unge spillere til fællestræning

23-02-2010
Der blev trænet fire timer i Odense

Af: 127

Den første fællestræning for ungdomsspillere samlede 71 spillere fra alle ungdomsårgangene. Foto: Søren Arildsen.

71. Så mange unge vandpolospillere var lørdag 20. februar samlet til den første fællestræning for ungdomsspillere.

Fællestræningen foregik i Universitetets Svømmehal i Odense, hvor der var udbudt træning for ungdomsspillere fra 11 til 19 år.

På kanten stod landstrænerne for ungdomsholdene - Karl Emil Greve, som tog sig af de yngste spillere og fik hjælp af Keld Pedersen.- Rasmus Andreasen som stod for U15 sammen med Kristian jørgensen og Jimmy Andersen, som trænede U 17 og U19. Endelig tog den tidligere Bundesliga-spiller og træner i Frem Odense Mette Sørensen sig af pigetræningen, mens landsholdets tidligere målmand, Mogens Kornbæk stod for en speciel målmandstræning.

Der blev både gennemført træningsøvelser, snakket taktik og spillet kampe. Træningen varede fire timer og vil blive en tilbagevendende begivenhed hver måned.

- Jeg synes, det er flot at vi kan samle så mange unge spillere her første gang. Specielt taget i betragtning af, at vi er midt i vinterferien, hvor mange er afsted på ferie, understreger Viggo Rasmussen, som står for koordineringen af fællestræningen.

Allerede til næste samling 20. marts håber han, at endnu flere vil dukke op til fællestræningen, hvor også seniorlandsholdet vil deltage.

11 piger var dukket op til den første fællestræning. Foto: Søren Arildsen.

 


 






Cookieindstillinger