0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Sekretær Tina Sørensen tilbage efter barsel og Anne Monsen klar til ny midlertidig stilling

03-02-2010
Pr. 1. februar 2010 er sekretær Tina Sørensen tilbage i Dansk Svømmeunion. Anne Monsen, der har varetaget jobbet i Tinas barselsfravær, fortsætter i en tidsbegrænset stilling hos TrygFonden Kystlivredning som risikovurderingskonsulent frem til og med september måned.

Af: 21

Sekretær Tina Sørensen har været på barsel siden maj 2009. Nu er Mads kommet til verden og Tina er atter tilbage som sekretær i Dansk Svømmeunion pr. 1. februar 2010.
Tina Sørensen kan kontaktes direkte på telefon: 4439 4450 og på e-mail: ts@svoem.dk

Anne Monsen, som har varetaget Tina Sørensens stilling under barsel, er blevet tilbudt – og har takket ja til – en midlertidig stilling som risikovurderingskonsulent i TrygFonden Kystlivredning frem til og med september måned.

TrygFonden Kystlivredning vil i årene 2010 – 2014 foretage risikovurdering af udvalgte danske badesteder, havne og bassiner som led i en større Risk Assessment indsats. Når de enkelte områder er risikovurderet foretages præventiv skiltning som en vigtig del af oplysningsarbejdet. TrygFonden Kystlivredning samarbejder i den forbindelse med kommunale forvaltninger.

Anne Monsen skal som risikovurderingskonsulent varetage koordineringen og sagsbehandlingen af en række udvalgte strande og således udgøre bindeleddet mellem TrygFonden Kystlivredning og de involverede forvaltninger. Kontakten til kommuner udgør således en væsentlig del af Anne Monsens arbejde.
Anne Monsen kan for fremtiden kontaktes direkte på telefon: 4439 4418 og på e-mail: mon@svoem.dk

Velkommen tilbage til Tina Sørensen og tak for indsatsen til Anne Monsen, der samtidig ønskes tillykke med det nye job.

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger