0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Konkurrencedragter går tilbage til tekstiler pr. 1. januar 2010

23-12-2009
Opdatering per 22. decemmber 2009

Af: 42

Uddybende information om overgangen til FINA´s nye konkurrencedragtregler

FINA´s bureau har på sit møde den 31. juli opstillet de nye kriterier for godkendelse af konkurrencedragter. En opstilling der er sket i forlængelse af beslutningen fra FINA´s kongres om at gå tilbage til konkurrencedragter lavet af tekstiler, gældende fra 1. januar 2010.

Konkurrencedragter må efter 1. januar 2010 for herrerne ikke gå over navlen og ej heller under knæet. For damedragterne må de ikke dække nakken samt række ud over skuldrene og ej heller gå under knæet. Der må ikke være lynlås eller andet låsesystem.

Materialetype: Konkurrencedragterne skal i fremtiden være lavet af tekstil eller som det hedder på engelsk ”textile fabric(s)” defineret som stof der er vævet, strikket eller flettet. 

Der er en del andre tekniske krav som alle fremgår af FINA´s hjemmeside. Se her.

Reglerne er beskrevet i FINA´s regler BL 8 – Swimwear  samt i GR 5 - Swimwear

Det er fortsat kun tilladt at bære en badedragt/badebukser.

Ny endelig liste over godkendte dragter gældende per 1. januar 2010 er endnu ikke offentliggjort. Foreløbig liste kan ses på FINA´s hjemmeside her

Dansk Svømmeunion understreger, at konkurrencedragter som ikke findes på ovenstående positivliste fra FINA ikke kan anvendes ved stævner i Danmark.

Det skal ligeledes understreges at disse nye regler ikke er gældende for masterssvømmere

For en god ordens skyld skal det klargøres, at denne positivliste kun omfatter konkurrencebadedragter. Ældre badedragter/badebukser, lavet af tekstilfibre og lignende materialer, kan fortsat anvendes.
 
Bestyrelsen i Dansk Svømme Union har besluttet per 1. januar 2010 at annullere de specielle dragtregler som hidtil har været gældende for årgangssvømmere. Årgangssvømmere vil efter denne dato være omfattet af de samme regler som øvrige konkurrence svømmere.


For spørgsmål kan Jens-Christian Iversen, svømmesektionen og formand for dommerudvalget, kontaktes på e-mail: j.h.iversen@mail.dk.


 






Cookieindstillinger