0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vejle Svømmeklub Triton bliver styrket på trænersiden

14-12-2009

Af: 42



Bestyrelsen i Vejle Svømmeklub Triton er glade for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale med den nuværende sygemeldte cheftræner Kim Gravgaard om, at han bliver i klubben som træner, men i en ny funktion 20 timer om ugen.
 
Bestyrelsen går derfor nu på jagt efter en ny cheftræner, der sammen med Kim Gravgaard og de øvrige trænere vil komme til at udgøre et slagkraftigt trænerteam, som vil kunne bidrage væsentligt til at hjælpe klubben på vej i ambitionerne om at styrke elitesvømningen i Triton og markere Vejle som en af de betydende klubber i Danmark på ’svømmelandkortet.’
 
Indtil aftalen med en ny cheftræner forhåbentligt er på plads først i det nye år vil det nuværende trænerteam, der har vikarieret under Kim Gravgaards sygdom, fortsætte træningen af klubbens konkurrencehold med Lars Nielsen som formel cheftræner. Samtidig vil Kim Gravgaard begynde en langsom optrapning af sin trænergerning i løbet af det næste halve år.
 
Så snart klubben har nyt om den kommende cheftræner, vil bestyrelsen informere herom.
 

På bestyrelsens vegne

Vejle Svømmeklub Triton

Ulla Hansen
Formand
 
 

 






Cookieindstillinger