Sølv og Bronze til Danmark ved nordiske mesterskaber i Helsinki.
Af: 116Se billederne her
5 danske udspringer og 2 træner/leder fra henholdsvis LUK2002 og AGF udspring drog til Helsinki for at deltage til de nordiske mesterskaber.
Deltagerne var igen i år, i den unge gruppe, med undtagelse af Daniel Klein.
Gruppe C var repræsenteret af : Rasmus Olsen, Gustav Friislund, Daniel Nybro og Niklas Nybro.
Fredag d. 27.11.2009
Første konkurrence til NJM var 1m gruppe C.
Danmark var repræsenteret af brødrene Niklas og Daniel Nybro Sørensen.
Begge drenge sprang pæne serier, så pænt at Niklas vandt bronze med 235 point.
Daniel satte personlig rekord med 219 point og blev nr. 5.
Daniel Klein skulle springe næste konkurrence 1m gr. A….de store drenge. Daniel skulle konkurrere imod VM deltagere og EJM finalister fra henholdsvis Norge og Sverige.
Daniel sprang en flot serie og satte ny personlig rekord, EJM krav opfyldt med 430 point. Det rak til en 5. plads. Små 20 point fra 3. pladsen.
Daniel skulle endnu en gang i konkurrence fra 1m. Denne gang som senior. Denne gang skulle han prøve et meget svært spring. 2½ tysker salto. Lad os skrive det sådan her. Tag en chance og vind en bamse. Daniel tabte bamsen denne gang og blev nr. 5 med 250 point.
Lørdag d. 28.11.2009
Rasmus Olsen og Gustav Friislund skulle springe gr. C tårn. Vi håbede meget på en god præstation i denne konkurrence og fik det også af både Rasmus og Gurstav. Rasmus sprang så godt at han satte eprsonlig rekord og næsten kom på skamle….sølle 9 point fra 3. pladsen. Ærgeligt! Gustav sprang for første gang med til nordiske mesterskaber og sprang en fin serie igennem. Gustav blev nr. 6 med 174 point 1 point fra udtagelses kravet.
Daniel skulle springe 3m gr. A og senior. Daniel sprang igen en flot serie, som rak til en 5. plads med 466 point….33 point fra 3. pladsen. Med en smule held ville Daniel have været på skamlen.
Daniel sprang også 3m herre hvor det blev til en 5. plads, med en igen ok præstation, hvor kun lige det sidste manglede for den ultimative succes.
Daniel Klein træner hårdt og det kan tydeligt ses, han klarer det foreløbige krav til EJM på 1m og er 14 point fra kravet fra 3m. Flot præstation af Daniel Klein
Søndag d. 29.11.2009
Rasmus Olsen og Niklas Nybro havde deres 3m konkurrence tilbage. Begge 2 kunne med en god præstation komme på skamlen, så det var meget spændende. Rasmus havde sprunget pænt til træning og vi havde gode forventninger til konkurrencen. Niklas havde sprunget ok til træning, men var ikke helt oppe at ringe. Niklas sprang sin til dato bedste konkurrence, satte personlig rekord og vandt en flot 2. plads. Rasmus kunne desværre ikke finde takterne frem fra træningen og kiksede desværre for meget og endte som nr. 7.
Nordiske mester skaber 2009, Helsinki må betegnes som en sportslig succes for Danmark. Vi havde 3 debutanter med Gustav, Niklas og Daniel, som satte personlige rekorder og hev 2 medaljer hjem. 2 Veteraner Rasmus og Daniel. Rasmus satte personlig rekord fra Tårn og Daniel gjorde det samme fra 1m og klarede det foreløbige krav til EJM.
Morten Lind og Jeg blev sat på en alvorlig prøvelse, fordi vi skulle dømme samtlige konkurrencer. Vi må konstatere det er nødvendigt at have en ekstra dommer med. Vi var begge tilfredse med vore aktive og målsætningen for 2010 er 2-4 udøver mere på holdet og en fordobling af medaljehøsten. Dette er en realistisk målsætning og den vil vi arbejde hårdt for at opnå.
Med venlig hilsen
Dennis Nybro