Hermed lidt yderligere information i forbindelse med Mini finalestævnet.
Gentofte Svømme Klub har fornøjelsen at være værter ved dette arrangement.
De har fået vand med kort varsel, derfor ligge stævnet sidst på eftermiddagen, med indsvømning kl. 15.45 og stævnestart kl. 16.45.
Stævnet forventes færdigt inden kl. 19.30, men det afhænger jo af, hvor mange disk-løb vi skal have.
Stævnet afvikles i 50m hallen, men naturligvis på kortbane. Der er manuel tidtagning.
Adgang til omklædning fra kl. 15.30. Omklædning i "reserven", som er i kælderen til venstre for billetsalget. Pigerne ½ etage ned, drengene 1½ etage ned.
Orienter venligst jeres svømmere om dette.
Man må ikke benytte andre bassiner end 50m bassinet, som findes ved at man går til højre, når man er kommet ned/op fra baderummene.
Svømmerne forventes at efterleve gældende regler for afvaskning uden badetøj, inden bassinet benyttes, og efter toiletbesøg.
Til orientering forventes hoveddøren aflåst fra kl. 16.00 til kl. 16.30 (af hensyn til rengøringen).
Tilskuere bedes således ankomme før kl. 16 eller efter kl. 16.30.
Holdledermøde kl. 15.45 på lærerværelset, som findes til venstre for billetsalg, ½ etage oppe.
Officialmøde kl. 16.00 på lærerværelset.
Anmeldelse af svømmere og officials sendes til birgitte@tv.dk. senest d. 23. november 2009
Hver klub stiller i følge reglerne, http://svoem.dk/t2w_1254.asp ,med to officials, heraf mindst een dommeruddannet.
Information om stævnet, herunder bemandingen af officialposterne, kan løbende ses på Gentoftes hjemmeside www.gentofteswim.dk i kalenderen i menuen til venstre.