0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

World Cup, Berlin: Lotte Friis 8/100 sekund fra verdensrekord

14-11-2009

Af: 35

De danske svømmere fik atter sat et meget flot og tydeligt aftryk på aftenens finaleafsnit ved World Cup. Stævnerækken er nu nået til Berlin. Der var dansk deltagelse i 4 finaler og det blev til 3 medaljer, en af guld, en af sølv og en af bronze. 

Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC, stod for stævneafsnittets flotteste danske præstation. Idet hun suverænt vinder 800 m fri i tiden 8.04.61. En tid der er meget tæt på verdensrekorden (8/100 sekund) og som indehaves af italieneren Alessia Filippi. Lotte sætter naturligvis både dansk og nordisk rekord i sit løb. Lotte har således vundet alle tre mulige europæiske World Cup løb i 800 m fri.

Også Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, præsterede meget flot. Jeanette svømmer finalen i 100 m fly i tiden 0.55.86 og slutter på en flot 3. plads. Jeanette sætter både dansk og nordisk rekord i sit løb, og er under den gamle europarekord. En rekord som blev taget af løbets nr. 2, Diane Bui Duyet, fra Frankrig i en tid der kun var 2/100 sekund hurtigere end Jeanette tid.

I samme finale var også endnu en dansker, Micha Østergaard, VAT/NTC. Micha svømmer et ligeledes flot løb og slutter som nr. 7 i 0.56.66. En markant personlig rekordforbedring af Micha.

Den sidste dansker i eftermiddagens finaler var Mads Glæsner, Sigma/Allerød/NTC. Mads svømmede finale i 400 m fri og slutter på en sammenlagt 2. plads i en ny dansk og nordiske rekordtid. Mads tid blev 3.37.75. Mads blev kun overgået af den tyske hjemmebane favorit, Paul Biedermann, der i løbet satte ny verdensrekord. 

World Cup stævnet fortsætter og afsluttes søndag. 

Kontakt venligst elitechef Lars Sørensenmobil 2920 6160 for yderligere kommentarer og kontakt til de danske World Cup svømmere. 

Flere danske resultater fra indledende heat kan ses på www.omegatiming.com.


 






Cookieindstillinger