0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Polo-unge på vej

12-11-2009
DM i Slagelse vise, at der er grøde i vandpolo-sporten

Af: 127

Det ulmer og bobler i dansk ungdoms-vandpolo. Det kan konstateres efter DM for U12 og U16, som i weekenden 7.-8. november blev afviklet i Slagelse Svømmehal.

I den vestsjællandske svømmehal var samlet polo-spillere fra seks klubber - Frem, Slagelse, Tommerup, OSLF, Kolding og Lystrup. Godt 100 børn og unge dystede gennem en hel weekend. Der var tætte kampe og overbevidsende sejre, men mest af alt boldeglade børn, som nød at dyste i vandet.

I weekenden 21.-22. november afvikles yderligere to danske ungdomsmesterskaber i U14 og U18. Ud over ovennævnte klubber vil der være spillere til disse mesterskaber fra Helsingør, Aalborg, Sindal og Herning.

Gennem de seneste år har Slagelse Svømmeklub været dominerende i ungdomsrækkerne. I 2008 fik Tommerup brudt den vestsjællandske sejrsstime ved af vinde mesterskabet for U12-spillere. En sejr den midtfynske klub gentog i år ved igen at besejre Slagelse i et finaleopgør. Da Tommerup til denne sæson har måttet vinke farvel til syv spillere, som er rykket en klasse op til U14, viser det lidt om, at i hvert fald Tommerup er klar til at udfordre Slagelse-dominansen.

Også Frem Odense, OSLF og Lystrup er på vej i ungdomsrækkerne. Frem og Lystrup kunne stille med to ligeværdige hold i kampen om tredjepladsen i U12 og i den ældre U16 bankede begge hold ligeledes på i kampen om det nederste trin på medaljeskamlen.

Mesterskaberne i Slagelse blev i øvrigt fulgt i tæt hold af formanden for vandpolo-sektionen, Søren Dietz Elmstrøm, som ud over at uddele DM-medaljer ved selvsyn kunne konstatere den store aktivitet i og ved bassinet.

Se fotos fra DM