0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

DKM lørdag finaleafsnit: Flere stærke rekorder lørdag aften ved DM på kortbane i Odense

24-10-2009

Af: 21

Lørdag aften blev endnu en fantastisk svømmeaften i Odense Universitets Svømmehal, hvor der frem til og med i morgen, søndag, afholdes DM på kortbane.
 
Først og fremmest Rikke Møller Pedersens Europarekord i 200 m brystsvømning fik publikum i Odense Universitets Svømmehal til at lette fra stolene i ren jubelrus. Rikke sletter her den russiske svømmer, Yuliya Efimovas, Europarekord og forbedrer rekordtiden med 56/100 sekunder i tiden 2.18,52.
En virkelig stærk præstation af svømmeren fra Frem/STO95/NTC.
 
Også svømmeren Pernille Larsen var i rekordhumør lørdag aften. Således formåede Pernille at sætte både dansk og nordisk rekord i finalen i 100 m rygsvømning.
Det skete, da Pernille flænsede kortbanebassinet i den stærke tid 58,45. Dermed blev Louise Ørnstedts danske og nordiske rekorder fra 2005 slettet og rekordtiderne forbedret med 6/100 sekunder.
Tillykke til AGF-svømmeren Pernille Larsen med et flot resultat.
 
I damernes finale i 4 x 50 holdmedley satte KVIK Kastrup lørdag aften dansk rekord i tiden 1.51,29. Holdet sletter her West Swim Esbjergs tidligere rekord på distancen og forbedrer rekordtiden med 2,71 sekunder.
 
Holdet fra KVIK Kastrup:
Mette Pedersen: 29,20
Helena Pedersen: 31,79
Jeanette Ottesen: 24,91
Linda Lund: 25,39
 
En stærk holdpræstation af de fire KVIK-kastrup svømmere.
 
Der blev også sat en dansk juniorrekord lørdag aften af svømmere fra KVIK Kastrup. Den kom i hus i pigernes 4 x 200 fri finale, hvor KVIK Kastrup blev noteret for tiden 8.10,39.

Holdet fra KVIK Kastrup bestod her af:
Monique Johansen: 2.02,04
Pernille Jalsøe: 2.02,30
Julie Brøndum Petersen: 2.03,14
Mette Pedersen: 2.02,91
 
Holdet forbedrer her klubbens egen juniorrekord på distancen med ikke mindre end 16,13 sekunder.
Stærkt kæmpet af KVIK Kastrup-pigerne.
 
Endelig, i lørdagens sidste konkurrence – herrernes 4 x 50 m fri finale – blev der sat dansk rekord af EliteSvøm Esbjerg/West Swim Esbjerg i tiden 1.29,33. De fire svømmere sletter her Sigmas tidligere danske rekord og forbedrer tiden med 1.09 sekunder.
 
Et flot resultat af holdet, som bestod af:
Nikolaj Kirketerp Møller: 22,51
Bjarke Stevnsborg: 22,70
Chris Christensen: 22,30
Nicolai Graae Hansen: 21,82    

I morgen, søndag, fortsætter Danmarks Mesterskaberne på kortbane med indledende afsnit klokken 09.30.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger