0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Europarekord igen-igen af Rikke Møller Pedersen lørdag aften

24-10-2009
Lørdag aften lykkedes det endnu engang for Rikke Møller Pedersen at sætte en Europarekord ved DM på kortbane i Odense - denne gang fik bysbarnet has på Europarekorden i 200 m brystsvømning.

Af: 21

Fredag aften overraskede den fynske svømmer Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95/NTC, hele SvømmeDanmark da hun ved DM på kortbane i Odense Universitets Svømmehal satte Europarekord i 100 m brystsvømning i den fænomenale tid 1.04,59.
 
Skulle man nu tro, at Rikke med fredagens præstation måtte have brugt alt sin energi for resten af mesterskaberne, tager man imidlertid grueligt fejl.
Således formåede Rikke, der har haft sin daglige gang som svømmer i den odensianske svømmeklub Frem/startfællesskabet STO95 siden barnsben, lørdag aften at sætte endnu en fantastisk Europarekord – denne gang på den dobbelte distance – 200 m brystsvømning.
 
Rikke noteres her for tiden 2.18,52 og sletter derved den russiske svømmer, Yuliya Efimovas, tidligere Europarekord og forbedrer rekordtiden med ikke mindre end 56/100 sekunder.
 
Et fantastisk flot resultat af svømmeren Rikke Møller Pedersen.

Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger