0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

SYD CUP MED 30 ÅRS JUBILÆUM DET STØRSTE

02-10-2009

Af: 42


Haderslev Svømmeklub arrangerer d. 2-4 oktober sit traditionsrige internationale svømmestævne. Med sit 30 års jubilæum, er det det stævne som har været afviklet længst tid i Danmark. Stævnet i 2009 bliver samtidig det  største nogensinde, og det markerer sig dermed som et af de helt store stævner i Danmark. Til dette års stævne er der tilmeldt 25 svømmeklubber fra Danmark og Tyskland med tæt ved 500 svømmere og næsten 2500 starter.
”Det har ikke været et mål i sig selv, at vi skulle have så stort et stævne” siger klubbens formand Bo Secher. ”Egentlig har vi slet ikke rammerne til det i Haderslev – men det er da dejligt at så mange gerne vil fejre vores jubilæum, og det viser, at de andre klubber er glade for at komme til Haderslev” fortsætter han. 
Jubilæet kan derfor fejres med manér. Med hjælp fra Haderslev Kommune deltager nogle af de allerbedste svømmere i Danmark. Fra Esbjerg kommer således Micha Østergaard og Chris Christensen, som begge har svømmet ved OL. Men de får modstand fra stærke svømmere fra Tyskland, hvor både klubber fra Nordtyskland, Hamborg og Berlin deltager.  I alt deltager 8 klubber fra Tyskland , hvoraf de 3 kommer fra Berlin.
Lørdag aften afholdes de første supersprintfinaler. Det foregår traditionen tro med fest og farver idet klubben igen i år har opstillet et stort lysshow med røg og laserlys, så både svømmere og tilskuere får en stor oplevelse med hjem.
Takket være en tildeling fra Tuborgfondet, har det været muligt at investere i et effektivt lys- og røganlæg. Donationen fra Tuborgfondet vil blive overrakt Haderslev Svømmeklub i løbet af lørdagens stævneafsnit.
Efter to DM i foråret er SYD CUP det tredje store stævne Haderslev Svømmeklub arrangerer i 2009. Det kan kun lade sig gøre, fordi rigtig mange frivillige hjælper til. Fra svømmeklubben er tæt ved 100 personer aktive med store og små opgaver i forbindelse med stævnet, hvor der skal sørges for stævnesekretariat, officials, overnatning  og forplejning til det store antal deltagere.
I anledning af jubilæet, har Haderslev Svømmeklub inviteret det afgående byråd  til en reception lørdag aften. Klubben vil gerne vise byrådet at rammerne er fyldt til bristepunktet  - og lidt til - ved sådan et arrangement, samt at svømning i sådanne situationer kan være fest og farver med et højt sportsligt niveau.
 
Pressemeddelelsen er udsendt d. 24. September 2009. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bo Secher via e-post: formand@haderslevsvommeklub.dk eller på telefon 4026 2229.

 






Cookieindstillinger