0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Hviderusserne straffede fejl

12-09-2009

Danmarks landshold i vandpolo tabte til Hviderusland og skal derfor søndag dyste om en placering som nummer ni ved B-europamesterskaberne, som afvikles i Lugano i Schweiz.

Af: 127

Danmark - Hviderusland 7-14 (1-3, 2-4, 2-3, 2-4)

Målscorer for Danmark:
Kjertan Lyster 1, Michael Harder 1, Benjamin Sigurdsson 1, Esben Morgen Hansen 1, Emil Morgen Hansen 2, Nichlas Hassel 1.

Udvisninger: Danmark 13, Hviderusland 11

Det bliver en kamp mod 9.-10. plads som det danske landshold i vandpolo kaster sig ud i, når holdet søndag formiddag skal op mod Ukraine ved B-europamesterskaberne, som afvikles i den schweiziske by Lugano på grænsen til Italien.

Lørdag eftermiddag tabte Danmark til Hviderusland i en kamp om retten til at spille om 7.-8. pladsen.


Michael Harder (billedet) bragte sig på måltavlen i kampen mod Hviderusland. Det samme gjorde Nichlas Hassel med sin første scoring på seniorlandsholdet. Foto: Søren Arildsen.

Danmark lavede nogle dumme fejl undervejs, som hviderusserne var rutinerede nok til at udnytte. Da bolden samtidig ikke ville ind i en række situationer, blev opgøret med det østeuropæiske mandskab en tur op ad bakke.

Danmark formåede dog at udnytte flere overtals-situationer undervejs og nåede helt op på 5-7 midt i 3. periode, inden hviderusserne igen trak fra.

Det rød-hvide mandskab måtte undervejs sige farvel til to rutinerede spillere. Benjamin Sigurdsson fik sin tredje udvisning allerede i 2. periode og var dermed ude af kampen, mens holdets anfører, Emil Morgen Hansen midt i 4. periode også fik sin tredje advarsel.

Endnu en gang var det Danmarks keeper, Jesper Thorsø, som stod en stor kamp.

Danmark modstander i kampen om 9. pladsen, Ukraine, var også danskernes modstander i den indledende runde.

Her blev det til et knebent nederlag på 10-8 efter en lige kamp.
Ukraine havde lørdag også muligheden for at spille sig til en placering 7-8, men tabte 5-10 til Georgien.

Finalen ved mesterskaberne kommer i øvrigt til at stå mellem to mandskaber fra Danmarks indledende gruppe (gruppe A) - Frankrig og Tyrkiet, mens de to bedste mandskaber fra gruppe B - Holland og England - må nøjes med at kæmpe om bronzemedaljen.


Danmark var tæt på midt i 3. periode, hvor landsholdet kun var bagud med to mål mod hviderusserne. Foto: Søren Arildsen.

Se fotos fra EM-turneringen:

http://picasaweb.google.dk/vandpolofan


 






Cookieindstillinger