0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Storspil gav sejr over Schweiz

11-09-2009
Danmark kom med på et afbud - men nu kan landsholdet i vandpolo ikke slutte dårligere end nummer ti ved EM

Af: 127


Danmarks keeper Jesper Thorsø fandt storspillet frem til opgøret mod Schweiz. Foto: Søren Arildsen

Danmark-Schweiz  10-8 (2-2, 2-1, 3-3, 3-2)

Målscorer:

Danmark: Rasmus Bachmann (3), Esben Morgen Hansen (3), Kjertan Lyster (2), Emil Morgen Hansen (1), Michael Harder (1).

Schweiz: Galijas (2), Knijnenburg (3), Zumbühl (2), Fröhli (1)

Udvisninger: Schweiz 11, Danmark 7

Danmark sikrede sig fredag den første sejr ved EM i vandpolo, da værtsnationen Schweiz blev besejret med 10-8.

Sejren betyder, at Danmark ikke kan blive dårlige placeret end nummer ti ved mesterskaberne i Lugano.

Schweizerne var forud for kampen vurderet til at være favoritter, men Danmark var foran i det meste af kampen. Kun i 1. periode hængte det rød-hvide mandskab efter Schweiz, men nåede dog at komme på á scoring i de sidste sekunder.

I den efterfølgende periode var Danmark foran fra start til slut. Schweizerne kom dog på omgangshøjde med Danmark i starten af 3. periode og igen i starten af 4. periode, men hver gang formåede landsholdet et rykke fra Schweiz.

Det var specielt en storspillende Jesper Thorsø i målet, som var stærkt medvirkende til, at Danmark hev sejren i land.

Lørdag gælder det en kamp mod Hviderusland. Skulle det lykkes for Danmark at vinde, skal holdet søndag spille om placering 7 til otte. Taber Danmark til Hviderusland, vil kampen søndag handle om en placering fra 9 til ti.

I den indledende rundes allerførste kamp mødte Danmark Hviderusland. Efter en lige 1. periode gik det helt galt for danskerne, som slet ikke kunne få sammenspillet til at fungere og dermed totalt blev løbet over ende.
Siden er der kommet langt mere, fight, gejst og sammenspil på det danske landshold.

Danmark kom oprindelig med på et afbud, fordi Moldavien valgte at trække sig fra EM-turneringen af økonomiske årsager.


 






Cookieindstillinger