Det danske landshold i vandpolo spillede igen en flot kamp, hvor det blev til seks scoringer mod Tyrkiet
Af: 127Tyrkiet - Danmark 11-6 (1-0, 4-0, 4-2, 2-4)
Målscorer for Danmark:
Kjertan Lyster 3, Torben Rehder 1, Rasmus Bachmann 2.
Danmark spillede igen en god kamp og holdt Tyrkiet stangen det meste af EM-opgøret. Foto: Søren Arildsen.
Det danske landshold i vandpolo leverede igen en rigtig flot indsats, da holdet onsdag var i kamp mod Tyrkiet ved EM i Schweiz. Det tyrkiske mandskab havde dagen forinden spillet sig op på andenpladsen i gruppen efter en overraskende og overbevidsende sejr over Slovenien.
Danmark lagde ud med rigtig flot spil i 1. periode og formåede at holde Tyrkiet fra at score helt hen i det sidste minut, hvor en udvisning til Danmarks anfører Emil Morgen Hansen gav en tyrkisk overtals-situation, som blev udnyttet.
I den efterfølgende periode faldt Danmark lidt i niveau, og det resulterede i fem kontramål til de hurtig-svømmende tyrkere, men også på et tyrkisk 5-meter, som endte på rammen over Danmarks keeper Jesper Thorsø.
- Vi giver i den periode et par gange Tyrkiet mulighed for "dobbelt-scoring", når vi i "mand mere-situationer" misser muligheden, og tyrkerne så formår at svømme kontra, sagde en af de danske landsholdsspillere Torben Rehder efter kampen.
I 3. periode kom Danmark for første gang på måltavlen - først ved Torben Rehder og efterfølgende ved Rasmus Bachman. Her lykkedes det flere gange danskerne at snuppe bolden i tyrkiste angreb. DK havde også i den periode en kæmpe-chance i et kontra-angreb, som løber ud i vandet.
Kjertan Lyster scorede tre mål i sidste periode. Foto: Søren Arildsen.
I 4. periode spillede Danmark igen rigtig flot. Specielt Kjertan Lyster fik gang i skudarmen, og det resulterede i, at han hele tre gange bankede bolden ind bag den tyrkiske keeper. Den ene gang i øvrigt efter at lillebror Aslak Lyster havde fanget bolden i et tyrkisk angreb.
I sidste periode præsterer Jesper Thorsø igen en række flotte redninger. Danmark slutter af med et rigtig perlemål, hvor Esben Morgen Hansen får spillet bolden ind til Rasmus Bachmann, som han vippe den i mål.
- Det var rart at vi kunne være med og i perioder få lov til at styre spillet. Vores start er rigtig god og den betyder, at vi bliver ved med at holde på, understreger landstræner Claus Trasbo.
Faktisk vinder Danmark den sidste periode med 4-2, hvilket absolut ikke passede den tyrkiske træner, som fra bænken talte meget højt til sine spillere.
Torsdag er det hviledag ved EM, og fredag skal Danmark spille mellemrundekamp med nummer næstsidst den gruppe B. Som det ser ud i skrivende stund bliver det Schweiz, som tirsdag vandt en dramatisk kamp mod Polen. Seks spillere fik undervejs permanent marchordre - heraf indkasserede Polen de fem.
Se fotos fra kampen Tyrkiet- Danmark: