0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmark tabte bronzekamp

23-08-2009
Det danske landshold i vandpolo kunne ikke gentage sejren over Polen, da de to hold dystede om bronzemedaljen ved Ocmer Cup i Lotz

Af: 127


Nichlas Hassel og Nikolaj Villadsen måtte tage til takke med sidstepladsen efter nederlag til Polen. Foto: Søren Arildsen

Ocmer Cup i Lotz, Polen:

Polen-Danmark 8-7  (0-0, 2-2, 3-4, 2-2)

Målscore: Kjertan Lyster 3, Emil Morgen Hansen 2, Nikolaj Villadsen 1, Kasper Christensen 1

Udvisninger: Kjertan Lyster, Esben Morgen Hansen, Emil Morgen Hansen, Torben Rehder alle to hver.

Det danske landshold i vandpolo måtte tage til takke med fjerde- og sidstepladsen, da det rød-hvide mandskab søndag spillede placeringskamp ved 4-nationers turneringen Ocmer Cup. Det danske mandskab tabte nemlig 7-8 til værtsnationen Polen i en kamp, hvor der var for mange boldtab og brændte chancer. Det fortæller landsholdskoordinator Henrik Morgen Hansen fra polske Lotz, hvor turneringen blev spillet.

I den indledende runde var det blevet til en konfortabel sejr på 10-6 til det danske mandskab over netop Polen, men da medaljerne skulle fordeles, formåede hjemmeholdet altså at trække det længste strå.
 
- Vi havde ikke den helt store dommertække i den kamp. I 3. og 4. periode blev vi idømt flere kontrafejl, hvilket spolerede vores angrebsspil. Desuden trak vi otte udvisninger, mens polakkerne kunne nøjes med fire, fortæller Kjertan Lyster, som blev topscorer med tre mål. Den tidligere Slagelse-spiller er netop tiltrådt en professionel kontrakt i fransk vandpolo.
 
Ud over sejren over Polen blev det sent lørdag til en uafgjort kamp mellem Danmark og Schweiz. Begge mandskaber sluttede med fire point efter en sejr, en uafgjort kamp og et nederlag - men Schweiz spillede sig videre til finalen i kraft af en bedre målscore. Schweizerne havde 24-24 i målscore mod danskernes 20-21.

Det danske landshold har ifølge Henrik Morgen Hansen vist rigtig gode takter undervejs i turneringen, men der er også en del at arbejde med for landstræner Claus Trasbo og det unge danske hold, inden det går løs ved B-europamesterskaberne i vandpolo i Lugano i Schweiz.


Landstræner Claus Transbo har en del arbejde foran sig. Foto: Søren Arildsen

Her får Danmark fornøjelsen for igen at mødes med Hviderusland, som ved turneringen i Lotz viste sig som det klart stærkeste mandskab med tre sejre i den indledende runde.

De to øvrige hold - Schweiz og Polen, er ved europamesterskaberne ikke placeret i Danmarks pulje. Et eventuelt møde med en af de nationer vil derfor først finde sted, når der skal spilles placeringskamp sidst i EM-turneringen.


 






Cookieindstillinger