VM-svømning, tirsdag, finaleafsnit: Dansk og nordisk rekord af Rikke Møller Pedersen i 100 m brystsvømning finalen
28-07-2009
Af: 21
Foruden Lotte Friis, som på denne herlige VM-tirsdag formåede at svømme en fantastisk sølvmedalje hjem i finalen i 1500 m fri, var også danske Rikke Møller Pedersen i konkurrence tirsdag aften. Det var hun i aftenens sidste løb – finalen i 100 m brystsvømning.
Den 20-årige svømmer fra Frem/STO95 leverer også tirsdag aften et blændende løb i 100 m brystsvømning – denne gang i tiden 1.06,38, hvilket igen er en dansk og nordisk rekordpræstation af den fynske svømmer. Således forbedrer Rikke her gårsdagens rekorder med yderligere 12/100 sekunder.
Dermed endnu et flot løb af Rikke, som har overgået sig selv ved disse mesterskaber og i den grad udvist både stærk og stabil svømning.
I aftenens finale slutter Rikke på en samlet sjetteplads.
Guldet går her til den amerikanske svømmer, Rebecca Soni, i tiden 1.04,93. Sølv til Yuliya Efimova, Rusland, i tiden 1.05,41. Bronze til endnu en amerikaner, Kasey Carlson, i tiden 1.05,75.
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, kontaktes på mobil: 2920 6160.
Se videoklip på www.svoem.dk Hver dag lægges nye videoklip på Dansk Svømmeunions hjemmeside fra VM-lejren i Rom. Videoklippene ligger under menupunktet Elitesvømning > Videoklip – VM 2009. Gå direkte til dette site via følgende link: t2w_1435.asp
I morgen, onsdag, følger en ny spændende VM-dag i den italienske hovedstad med start klokken 09.00. Også her er der flere spændende løb med dansk deltagelse i vente.