Dansk eliteidræts økonomiske fremtid – strøtanker op imod VM i svømning
18-07-2009
Ledelsen i Dansk Svømmeunion savner åben politisk debat om dansk eliteidræts fremtid i en tid, hvor Team Danmark har meddelt, at der skal spares 20 millioner kroner på budgettet i 2010.
Af: 21Dansk eliteidræts fremtid, finansiering og kommercielle muligheder
- ovenstående sætning indledte en pressemeddelelse, som Dansk Svømmeunion udsendte i dagene op til OL i Beijing. Den gang handlede pressemeddelelsen blandt andet om det nye støttekoncept 2009 til 2012 og Team Danmarks bestyrelses krav om øget egenfinansiering fra specialforbundenes side.
Som vi sagde dengang, var vi klar over, at Team Danmark var økonomisk presset, og at bestyrelsen i Team Danmark presses politisk til at støtte flere forbund. Nu er det så ikke længere mørke skyer ude i horisonten, men de barske realiteter, der truer allerede fra 2010. Team Danmark skal spare 20 millioner kroner på budgettet i 2010, hvilket vi i Dansk Svømmeunion er dybt bekymret over.
Baggrund om Dansk Svømmeunions elitesatsning 2002 og 2008
Dansk svømning gjorde det godt ved OL i Beijing og kunne krone mange års hårdt arbejde med en bronzemedalje til Lotte Friis. Forud var gået intensive forberedelser i mange år med inddragelse af nationale og internationale eksperter; længerevarende træningslejre blandt andet i højden og deltagelse ved internationale stævner.
Nogle facts omkring det danske OL svømmehold i Beijing. Der var tre svømmere mere kvalificeret sammenlignet med OL i Athen 2004. Aldrig før har forberedelserne været så omfattende, og aldrig før har dansk svømning haft mulighed for at trække på så mange eksperter (biomekanik, fysisk testning, mental træning, højdetræningslejre med videre). Alt sammen et resultat af den langsigtede samarbejdsaftale om økonomisk støtte, der blev indgået imellem Team Danmark og Dansk Svømmeunion i 2002.
Fem års stædig satsning bag internationale toppræstationer
For os, der har været tæt på dansk elitesvømning i disse år, står resultaterne fra de internationale svømmemesterskabers resultater siden 2002 klart. Den intensive satsning har ikke kun været ren fremgang. Der har været tilbageskridt, men der har bestemt også været lyspunkter ind imellem. Og der har været medaljer. Det var imidlertid først i forbindelse med VM i Melbourne i 2007, at vi for alvor begyndte at kunne se resultatet af fem års stædig og tålmodig satsning. Her var der svømmere, der trådte i karakter, stod på startskamlen og lyste af ”jeg kan og vil”. Svømmernes, trænernes, klubbernes, Team Danmarks og vores hårde arbejde havde båret frugt. Og nu står vi så med et af de mest lovende og talentfulde danske hold i svømning i mange år.
OL 2016 i farezonen
Alt dette har Team Danmark været en del af, både meget direkte via de økonomiske tilskud, og indirekte via massiv støtte i form af muligheder for at benytte Team Danmarks eksperter samt via en vedholdende moralsk opbakning og tro på, at vi sammen var på rette vej. Nu er vi her ikke bare med et talentfuldt kuld, men med flere verdensklasse atleter, der skal dyste til VM i Rom sidst i juli. Vi vil i al ubeskedenhed påstå, at vi har et hold med stort potentiale, som vi sikkert vil høste frugterne af ved London 2012. Men hvad med OL i 2016? Såfremt vi ikke fortsat får økonomisk støtte til eksempelvis talentudvikling, kan dansk idræt kigge i vejviseren efter svømmemedaljer i 2016! Skal der så igen gå 20 år (sidste OL medalje var i 1988) førend en dansk svømmer får medalje til et OL?
En værdig hverdag i form af semi-professionelle tilstande – en nødvendighed
Meget tyder på, at vi ikke får muligheden for at fortsætte den satsning med de økonomiske midler, som vi hidtil har haft til rådighed - ikke mindst via Team Danmark. Og ikke nok med det, der skal mere til for bare at følge med i den internationale konkurrence. Vi er nødt til at kunne give svømmerne semi-professionelle tilstande, hvor vi bakker dem mere op i deres hverdag. En mulighed, vi slet ikke har i dag, og som vi mener, vil være udslagsgivende for at kunne fastholde disse svømmere i en elitesatsning. Hollænderne, englænderne, italienerne, tyskerne – alle har de langt flere økonomiske ressourcer, som de kan stille til rådighed for elitesvømmerne på deres karriereveje. Ressourcer, som handler om en værdig hverdag, også når man er flyttet hjemmefra, mulighed for udenlandsophold med henblik på sparring og inspiration, rettigheder i forbindelse med fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionernes side samt omverdenens anerkendelse af, at man som eliteidrætssvømmer og udøver yder en positiv indsats, der giver os danskere stolthed og glæde, når det går godt. Dansk eliteidrætsudøverforenings formand har sagt det til alle, som gider at høre på det. Danske eliteatleter mangler opbakning og skulderklap fra det officielle Danmark.
Tankevækkende økonomisk sammenligning
Et eksempel; en svømmer som
En svømmer med tilsvarende niveau modtager i Spanien i underkanten af 20.000 kroner pr. måned fra det spanske svømmeforbund og den spanske olympiske komite, og det på favorable skattevilkår. Et beløb, der efter vores vurdering er gennemsnitligt for de lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med.
Julie er nu 25 år, og et af de spørgsmål og udfordringer vi har i den fremtidige elitesatsning er, hvordan det kan fortsætte med at være attraktivt at træne op til 30 timer om ugen kombineret med studier eller arbejde på deltid. Pengene hver måned er ikke alt, det anerkender vi blankt, men det er en medvirkende årsag til, at svømmerne føler sig værdsat, og for at et fornuftigt liv kan hænge sammen parallelt med udøvelse af elitesvømning på højt internationalt niveau. Som Julie da også udtaler i Team Danmarks blad, PULS: ”Økonomien er et evigt tilbagevendende problem”.
Savner politikernes åbenlyse debat om dansk eliteidræts fremtid
Vi er tilbage ved ressourcerne og økonomien. Vi undrer os over, at det skal være så svært for politikerne, som trods trusler om boykot sad på lægterne i Beijing, at tage en debat om dansk eliteidræts ressourcer. Hvor svært kan det være at regne ud, at når mange andre nationer opruster økonomisk, da bliver det stadig sværere at være med. Idrættens Analyse Institut har peget på dette, og det kom ikke bag på os i dansk svømning. Det er den vej, det er gået i international svømning i årevis. Og målet for dansk svømning er ikke kun at følge med de internationale konkurrenter, men at hale ind på dem, som vi har gjort de seneste seks år.
Team Danmark hårdt presset: alle vil ha’ del i kagen
Men det lader ikke til, at de idrætspolitiske vinde blæser i dansk elitesvømnings retning og ej heller i Team Danmarks retning, der også kæmper for at være med. Team Danmark er endvidere under stærkt politisk pres fra alle de specialforbund, som vi deler paraplyorganisation med i Danmarks Idræts-Forbund. Alle vil have en del af den kage, der år efter år ikke er vokset i størrelse. Vi skal ikke blande os i, hvem, Team Danmark støtter økonomisk, men blot konstatere, at såfremt den del af kagen, som tilfalder dansk elitesvømning kun holder sig konstant eller bliver mindre, ja, så ser det skidt ud for dansk elitesvømnings resultater ved OL i London 2012. Og 2016 kan vi glemme alt om.
Uden forsvarlig finansiering – ingen elitesatsning i Dansk Svømmeunion
Såfremt Team Danmark ikke tildeles flere midler, og dansk elitesvømning dermed rammes hårdt på økonomien, vil vi, i Dansk Svømmeunion, være tvunget til en politisk drøftelse om, hvorvidt vi overhovedet kan forsvare overfor vores medlemmer, at forsøge på at være med på en elitemæssig satsning. Den nuværende ledelse agter ikke at gøre tingene halvt. Og ligesom vi ikke agter at etablere en elitemæssig satsning, der ikke er demokratisk funderet hos vores medlemmer (svømmeklubberne eller elitesvømmerne), agter vi heller ikke at begive os ud på en vej, hvor elitesatsningen ikke er forsvarligt finansieret.
Allerede før OL i Beijing meldte vi ud til Team Danmark, at en ensidig fokus på en egenfinansiering på 40 procent fra vores side, vil medføre en væsentligt forringet satsning, og vi vil ikke kunne være med, hvis det nuværende budgetniveau skal fastholdes.
Og nu går det da helt galt, hvor Team Danmark er nødt til at spare 20 millioner årligt.
For at opsummere; det er vigtigt at understrege, at vi, som specialforbund, absolut anerkender, at vi altid bør arbejde på selv at skaffe flere ressourcer. Det siger sig selv, at vi alle bør tænke i, hvordan vi kan øge blandt andet de kommercielle muligheder. Vi overlader ikke bare ansvaret til Team Danmark eller skyder blindt på alle andre end os selv. Vi synes også, at det var rimeligt og relevant, at de danske idrætspolitiske ordførere samt repræsentanter fra regeringen inviteredes til at deltage i OL i Beijing af Danmarks Idræts-Forbund. Men det havde nu klædt dem, efter at være kommet hjem fra deltagelse i åbningsceremoni, konkurrencer, officielle arrangementer og receptioner, om de allerede dengang havde taget imod Team Danmarks opfordring til, at tage en fordomsfri debat om, hvad vi vil med eliteidrætten i Danmark fremover - herunder hvordan, den finansieres, og om dansk eliteidræt fortsat skal være i offensiven i den internationale konkurrence.
Vi skylder de aktive i alle specialforbund at tage denne debat og melde klart ud.
Formand Direktør
Dansk Svømmeunion
Samarbejdspartnere
Sponsorer
