0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tilbud om deltagelse i Aqua BeachCamp på Amager Strandpark i uge 32

15-07-2009
For unge i alderen 13-15 år tilbyder Dansk Svømmeunion i samarbejde med GI40Hermes en spændende aktiv uge på Amager Strandpark fyldt med svømning, sjov og nyttig viden om eksempelvis livredning og førstehjælp. 

Af: 21

Unge mellem 13 og 15 år får i uge 32 mulighed for at deltage i et nyt og spændende koncept udviklet af Dansk Svømmeunion – og taget i brug for første gang denne sommer af GI40Hermes.
 
Konceptet udspringer af AquaCamp-konceptet – her blot med fokus på stranden og åbent vand generelt.
 
Aqua BeachCampen afholdes i perioden 3.-7. august – hver dag i tidsrummet 09.00 - 15.00. Campen afholdes på Amager Strandpark i København.
 
Programmet er spækket med fantastiske udfordringer såsom åbent vand-svømning, livredning ”sådan som kystlivredderne gør det”, førstehjælp, snorkling samt en masse andre aktiviteter i og ved vand samt på stranden i det hele taget.
 
Har du lyst til, eller kender du nogen, der kunne have lyst til at deltage, kan du tilmelde dig via hjemmesiden www.aquacamp.dk
 
For yderligere information kan du kontakte GI40Hermes’ Aqua BeachCamp koordinator, Jon Poulsen, på telefon: 2741 2749 eller alternativt GI40Hermes medarbejder, Puk Hvistendal, på telefon: 2616 9819.

 






Cookieindstillinger