0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Birger Müller er gået bort

23-06-2009
En god kollega og engageret svømmeven er gået bort.

Af: 42

Mandag aften modtog Dansk Svømmeunion den triste besked, at vores gode dommer-kollega og ven Birger Müller pludselig var afgået ved døden søndag den 21. juni 2009 i en alder af 67 år.

Birger har igennem rigtig mange år været engageret i dansk svømning. Som svømmeleder i det gamle Københavns Svømmeunion, unionsdommer og underviser på official linien var Birger en kendt og faglig respekteret person i mange klubber. Birger havde holdninger og meninger og kunne sine svømmeregler udenad. Han havde også sine principper og kæpheste - men var altid seriøs og faglig kompetent i hans argumenter.
 
Birger har undervist på rigtig mange official kurser og dermed sat sit præg på uddannelsen af primært de sjællandske officials. En udfordring han altid tog meget seriøst. Birger kunne også spotte unge official talenter og forsøgte altid at give folk en chance når han så noget potentiale. Endelig var Birger engageret i at udvikle overdommere i hans hverv som bedømmer.

Vi vil savne en kompetent overdommer omkring bassin kanten, som har haft ansvaret for rigtig mange stævner i dansk svømning igennem tiden.

Vore tanker går naturligvis også til hustruen Lene og resten af familien i disse dage.

Bisættelsen finder sted fredag den 26. juni kl 12.30 fra Kirkegårdskapellet på Møllebakken i Helsingør.

Æret være hans minde.

På dommerudvalgets vegne


Jens-Christian Iversen
 
Leder af svømmesektionens dommerudvalg
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger