0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

27 årgangs-/juniorsvømmere til stort internationalt stævne den kommende weekend

04-06-2009

Af: 21

Dansk Svømmeunion sender i dag, torsdag, ikke færre end 27 af Danmarks stærkeste årgangs- og juniorsvømmere til det internationale stævne Loule International Meeting i den portugisiske by Loule.
 
De danske svømmere bliver her budt på hård konkurrence fra svømmenationer som Italien, Frankrig, Spanien foruden værtslandet Portugal. I alt 500 svømmere ventes at stille til start i Loule, når det går løs fra fredag morgen.
 
Den danske trup består af de svømmere, som er udtaget til sommerens ungdoms-OL (EYOF) og EJM. 
 
Den danske trup til Loule International Meeting:
(Ungdoms-OL svømmere)
Andreas Schiellerup, Sigma-Birkerød
Caroline Eskildsen, Køge Svømmeklub
Daniel Skaaning, VAT-Swim Team Taastrup
Julie Aglund Lauridsen, Sigma-Allerød
Kia Hansen, Køge Svømmeklub
Klara Strand Olesen, Vest Brøndby
Marianne Vinsand, Kalundborg
Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub
Rasmus Dufour, Holbæk Svømmeklub
Simone Friis Hansen, Herning Svømmeklub
Viktor Bromer, AGF

(EJM-svømmere)
Amalie Emma Thomsen, Sigma-Allerød
Anders Lie, Farum Svømmeklub
Anja Olsen, AGF
Frans Johannesen, West Swim Esbjerg
Frederik Siem Pedersen, Farum Svømmeklub
Jonas Hansen, Farum Svømmeklub
Josephina Bartela, AGF
Mads Jensen, Sigma-Birkerød
Marcus Bak, Sigma-Allerød
Mette Pedersen, Kvik Kastrup
Mie Refn, Farum Svømmeklub
Morten Klarskov, VAT-AIF
Olivia Burmester, Helsingør Svømmeklub
Pernille Blume, Sigma-Birkerød
Pernille Juel, Ringsted
Thomas D. Sørensen, GTI-Greve
 
International stævneerfaring i fokus
Det primære formål med de danske svømmeres deltagelse ved stævnet er, at give dem mulighed for at indhente noget international stævneerfaring før det går løs ved EJM og ungdoms-OL i næste måned. Samtidig giver konkurrencerne i Loule en fin mulighed for at få testet formen af en sidste gang før sommerens stævnemæssige højdepunkter.
 
Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, ser frem til stævnet og tror på gode placeringer til de danske deltagere: - Konkurrencerne i Loule vil være af en sværhedsgrad, som jeg vil betegne moderat til svær, set med danske øjne. Således vil der være gode muligheder for at hente både finaleplaceringer og et par medaljer med hjem, er jeg overbevist om, siger Michael Hinge.

Netop det faktum, at der er gode chancer for topplaceringer, er vigtigt ved et stævne som dette, der ligger som optakt til sommerens ungdoms-OL og EJM: - Svømmerne skal meget gerne returnere til Danmark med masser af selvtillid og en styrket tro på, at de kan begå sig godt i international stævnesammenhæng. Derved kan de blive rigtig godt klædt på op til ungdoms-OL og EJM. Den slags erfaringer er meget værdifulde at have med i bagagen, lyder det fra Dansk Svømmeunions talentudvikler.  
  
Vigtig holdkonkurrence i fokus
Foruden svømmernes individuelle præstationer, er også en holdkonkurrence i fokus. Ved et tilsvarende stævne sidste år sluttede Danmark på en samlet tredjeplads. Denne agter svømmerne i år at forbedre til en førsteplads, er Michael Hinges klare vurdering.
 
Loule International Meeting løber af stablen fredag, den 5. juni til og med søndag, den 7. juni.
 
Følg med i stævnet på følgende link, hvor også resultatlister vil fremgå: http://www.louletanodcnatacao.com/site/index.php?modulo=clube
 
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, kontaktes på mobil: 2049 5706.
 
EJM afholdes i Prag i perioden 8. – 12. juli.
Ungdoms-OL (EYOF) afholdes i Tampere, Finland, i perioden 19. - 24. juli.  

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Informationsmedarbejder

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460