0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Farvel til EM-billetter

10-05-2009
Danmark spillede sin bedste kamp ved EM-kvalifikationen i vandpolo, da det rød-hvide mandskab tabte med 6-14 til Tyrkiet.

Af: 21

Se fotos fra EM-kvalifikation:

http://picasaweb.google.dk/vandpolofan

Det blev ikke til danske EM-billetter i denne omgang til det danske vandpolo-landshold. Søndag tabte holdet med 14-6 til Tyrkiet i et dramatisk og velspillet opgør.

På forhånd var odds imod det danske mandskab. Efter nederlag til Moldova og sejr over Østrig var Danmark tvunget til at besejre Tyrket med mindst otte mål for at sikre sig kvalifikation til EM i Lugano i Schweiz til september.

Tyrkiet havde nemlig to sejre med i bagagen, og i søndagens første kvalifikationsopgør havde Moldova med en sejr over Østrig på 10-8 også sørget for at være i en position til at gå videre.

Danmark lagde ellers bedst ud og scorede i 1. periode tre gange mod Tyrkiet, som ikke rigtig havde meget at stille op mod et velspillende dansk landshold.

Men i 2. periode begynde Tyrkiet at vise det spil, som havde bragt holdet til store sejre over både Østrig og Moldova. En 5-meter, en overtalssituation og to hurtige kontramål bragte tyrkerne på 3-6. Med godt 20 sekunder igen blev Danmarks stærkeste spiller, Emil Morgen Hansen, ramt af sin tredje udvisning og var hermed færdig for resten af kampen.

Jesper Hultgren i målet stod en stor kamp. Foto: Søren Arildsen.

I 3. periode havde den danske keeper Jesper Hultgren to store redninger. Desuden var Kjertan Lyster, som lagde ud med kampens første scoring, tæt på at score. Men desværre var træværket i vejen. Herefter var det igen Tyrkiet, som ramte de danske netmasker med både langskud og kontramål, inden Esben Morgen Hansen fik sat Danmarks enlige mål ind.

Danmark kom ud af kampen næsten lige så godt som holdet kom i gang med spillet mod Tyrkiet, idet det kun blev til et nederlag på 1-2 i 4. periode.

Desværre røg Danmarks Henrik Schwertfeger ud for manglende respekt efter et større slagsmål foran det tyrkiske mål blot få minutter før slutfløjt. Det exit fik dog ikke den store betydning.

Danmark sluttede opgøret mod Tyrkiet af med at score til 6-14 ved Michael Harder.

Til kampen var der i øvrigt dukket et talstærkt tyrkisk publikum op, og det satte sit kolorit på opgøret. I alt samlede afslutningskampen ved kvalifikationsturneringen i Odense godt 200 tilskuere, hvoraf det tyrkiske islæt udgjorde omkring en tredjedel.

Danmark-Tyrkiet 6-14 (3-2, 1-5, 1-5, 1-2)



Det danske landshold må vente endnu en stund på at kunne repræsentere Danmark ved et EM, selv om holdet spillede en flot kamp mod Tyrkiet. Foto: Hanne Klausen.