0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Livredningsbog med 1. år på bagen

05-05-2009

Har du endnu ikke stiftet bekendskab med den nye livredningsbog, så kan du se mere om bogen her...

Af: 109

Livredning
...håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed

Dansk Svømmeunion har, i samarbejde med TrygFonden kystlivredning, udgivet bogen Livredning ...håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed.

I Danmark dør der hvert år omkring 100 personer som følge af drukneulykker. Et tal, som forhåbentlig kan sænkes ved hjælp af en styrkelse af den forebyggende indsats som bogen er en del af. Bogen er opdelt i tre overordnede dele med hver deres målgruppe.

Livredning for alle
Bogens største del er Livredning for alle. Her beskrives danske vandforhold, forholdsregler ved vandaktiviteter, selvredning, redningsmetoder og genoplivning målrettet den almene befolkning. Målet er at formidle viden, der gør det muligt for alle danskere at få positive oplevelser ved og i vand.

Livredningstjeneste
Livreddere som arbejder i livredningstjenester i svømmehaller eller ved strande kan i bogen finde information, som er målrettet dem under Livredningstjeneste. Her beskrives blandt andet udvidede redningsmetoder og teori om overvågning. Målet er at klæde livredderne godt på til de arbejdsopgaver de møder i livredningstjenester.

Livredning i skole, fritid og klub
I svømmeklubber og folkeskoler bliver grundstene lagt for danskernes svømmefærdigheder. Det er også her at de fleste stifter bekendtskab med livredning for første gang. I dette tredje afsnit gives konkrete forslag til hvordan, undervisere kan tilrettelægge undervisning i selvredning og livredning på en sjov og udfordrende facon. Målet er at øge fokus på livredning i skoler og klubber.

Nye prøver og mærker
I bogen præsenteres en række fagligt opdaterede prøver til livredningstjeneste samt en række nye aktiviteter og mærker til brug i svømmeklubber og folkeskoler.

Pris:
200 kroner pr. stk. inklusive moms eksklusive porto.

Bestilling:
Via webshoppen