Nye mestre på alle pladser ved weekendens DM i synkrosvømning
30-03-2009
Af: 21
Ved weekendens DM i synkrosvømning blev der kåret nye mestre på alle pladser.
Ikke overraskende blev Ann-Marie Malby og Sanne B. Kristensen fra GI40Hermes danske mestre i duet efter at have vundet sølv de seneste tre år.
Mere overraskende slog Thisteds kombinerede hold de forsvarende mestre fra GI40Hermes.
I juniorrækken var der meget skarp konkurrence. Fabienne og Clemence Jonsson stillede i år op for Lyseng. Pigerne bor og træner til daglig i Canada og var et frisk pust til dansk synkrosvømning. De fik samtidig de øvrige svømmere helt op på tæerne. I duet trak de dog det længste strå foran Siri Graversen og Julie Pedersen fra Thisted.
I solo vandt Mia Heide fra Kalundborg efter et år med meget stor sportslig udvikling. Anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis Martha Hansen fra GI40Hermes og Kathrine Sørensen fra Silkeborg.
Ved de danske årgangsmesterskaber for 13-15-årige vandt Hobro duet og hold, mens Fabienne Clemence fra Lyseng vandt solo.
Ved mesterskaberne for årgang 12 år og yngre vandt svømmerne fra Silkeborg duet og hold, mens solo blev vundet af Christina Jørgensen fra Thisted.