0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Indeklima i svømmehaller – en udfordring for Dansk Svømmeunion

20-02-2009
Dansk Svømmeunion afholdte den 22. januar 2009 et Gå-hjem møde med fokus på forekomsten af astma blandt elitesvømmere. Et emne, der i høj grad er kommet på dagsordenen efter Lars Pedersen i august 2008 færdiggjorde sin ph.d. om emnet.

Af: 109

Lars Pedersens resultater påviste, at danske elitesvømmere i særlig høj grad rammes af astma. Afhandlingens konklusioner er efterfølgende blevet tolket meget forskelligt i diverse medier og tidsskrifter.
Dansk Svømmeunions hensigt med Gå-hjem mødet var dels at give Lars Pedersen mulighed for at uddybe sine resultater for mødets deltagere, dels at samle en bred vifte af fagkundskaber, der kunne bidrage med viden på området samt være med til at skabe grobund for yderligere forskning.

Det er naturligvis alvorligt for Dansk Svømmeunion, hvis landets bedste svømmere bliver syge af at dyrke svømning. Derfor er det vigtigt for os at tilskynde til en fortsat fremadrettet forskning på området – herunder forskning, der, om muligt, kan dokumentere, at det ikke er usundt at svømme – tværtimod.
Der synes desværre at være mange misforståelser inden for dette store felt. Ærgerlige misforståelser, som det ligger Dansk Svømmeunion meget på sinde at få rettet op på. Eksempelvis er mange af den opfattelse, at man risikerer at udvikle astma, hvis man dyrker svømning på motionsplan. Det er ikke korrekt. Faktisk anbefales det at gå til svømning, hvis man lider af astma. Lars Pedersens forskningsresultater relaterer sig alene til elitesvømmere, der alle træner omkring 20 timer i bassinet om ugen. Det indkredser målgruppen for undersøgelsen betragteligt.  
 
Når blikket rettes mod astma vil svømmehallens indeklima ofte komme i fokus, herunder det fugtige klima og den til tider markante lugt af klor. Koblingen mellem astma og klor var da også fremtrædende i den offentlige debat, der kom i kølvandet på Lars Pedersens ph.d. afhandling på trods af, at klor ikke udgør et parameter i den pågældende undersøgelse.

Lars Pedersens forskning har vist, at de top-elitesportsfolk, der i særlig grad rammes af astma, alle dyrker sportsgrene, der indebærer en høj grad af udholdenhed. Det vil sige, at elitesportsfolk som eksempelvis langrendsløbere placerer sig på linje med elitesvømmere, og således også rammes i særlig grad af astma.
 
Blandt de trænere, der var til stede ved Gå-hjem mødet, var der dog ingen tvivl om, at indeklimaet ofte er et problem i forbindelse med de store mesterskabsstævner. Der er også enighed blandt trænerne om, at når indeklimaet forringes, påvirker det svømmernes præstationer.
 
Et forringet indeklima kan skyldes mange faktorer. Én faktor kan være, at et stort mesterskab med mange deltagere i bassinet påvirker en svømmehals indeklimamiljø anderledes end andre ”normale” åbningsperioder med færre personer i vandet. Under mesterskaber udsættes vandet for en større mængde urenheder eksempelvis i form af sved. Et tilbagevendende spørgsmål i forbindelse med store mesterskaber er også elitesvømmernes manglende hygiejne (vask af kroppen inden svømningen).
Dansk Svømmeunion anerkender, at svømmerne ved et dansk seniormesterskab ikke altid overholder reglen om at vaske sig ordentligt. Her ligger der en udfordring i at ændre svømmernes adfærd, hvilket Dansk Svømmeunion er meget opmærksom på.
 
Under alle omstændigheder vil Dansk Svømmeunion gerne det gode samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening med henblik på at få nærmere undersøgt, hvordan svømmeanlæg reagerer på denne type af stævner.
 
På Gå-hjem mødet gav Linda Bagge fra miljøstyrelsen et oplæg om det regelsæt som svømmebade i Danmark skal efterleve, herunder med særligt fokus på den forskning, der er gennemført for at kunne revidere lovgivningen. På dette område kan man sige, at teknologien har overhalet lovgivningen. Det er i øjeblikket et krav, at der er tilsat en vis mængde klor til svømmehalsvand. Den nyeste teknologi gør det imidlertid muligt at være under disse grænseværdier uden at det betyder, at man går på kompromis med kvaliteten af badevandet. Et af de steder, hvor miljøstyrelsen har godkendt et projekt af denne karakter er på Bernstorffsminde Efterskole. Her har man via ny teknologi kunne sænke klormængden til en tiendedel af hvad der er normal praksis andre steder. Rene Thomsen, der til dagligt er viceforstander på skolen, redegjorde på mødet kort for projektet og de positive resultater, man indtil videre har opnået.
Linda Bagge påpegede i øvrigt, at miljøstyrelsen kun beskæftiger sig med kvaliteten af badevandet og ikke det generelle indeklima i svømmehallerne. Indeklima relaterer sig til arbejdsmiljøet - Dansk Svømmeunion vil i den forbindelse arbejde for, at involvere de relevante myndigheder og forskningsinstitutioner på arbejdsmarkedsområdet, så kvaliteten af indeklimaet også bliver yderligere belyst. En forbedring af indeklimaet vil for langt de fleste haller medføre et øget energiforbrug, da hallen vil skulle udskifte eller behandle en større mængde luft. Derfor opstår der et spændingsfelt mellem indeklima og den generelle klimadebat. Mange hal-ejere (i de fleste tilfælde kommunerne) har i disse år et naturligt fokus på nedbringelse af energiforbruget for at reducere miljøpåvirkningen. Det er vigtig at gøre hal-ejerne opmærksomme på, at besparelser på energien ikke må medføre forringelser i indeklimaet. Bedre energiøkonomi vil i langt de fleste haller givetvis kræve bevillinger til ny teknologi til behandling af både vand og luft.
 
Et af de studier Lars Pedersen selv foreslog, var at udføre opfølgende tests på den gruppe af unge svømmere, der er blevet testet i forbindelse med ph.d. undersøgelsen. Resultaterne fra denne gruppe viste, at de unge elitesvømmere efter få års elitær træning ikke har en øget forekomst af astma i forhold til ”normale” skoleelever i samme aldersgruppe. Det vil naturligvis være i Dansk Svømmeunions interesse, hvis der kan findes forskningsmidler til ovennævnte studie. Herunder vil vi naturligvis forsøge at sikre, at svømmerne deltager i de nødvendige testninger.
 
Det er generelt Dansk Svømmeunions holdning, at der er behov for yderligere forskning inden for dette felt. Forskning der fokuserer på såvel eliteudfoldelse, som på det almene arbejdsmiljø i svømmehallerne.
Dansk Svømmeunion vil i det videre forløb være aktiv for at bringe de relevante faggrupper sammen, så fremtiden vil bidrage med flere kvalificerede svar som et resultat af mere tværfaglig forskning indenfor områderne svømmehalsmiljø og astmaforekomsten blandt elitesvømmere. Vi skal hermed opfordre til og forsøge at bidrage til, at vi får mere viden på dette felt, og at denne viden kan bidrage til, at vi på tværs af interessenterne: elitesvømmemiljøet, svømmehallerne med videre diskuterer ud fra, hvad vi ved og ikke hvad vi tror. Tiden er inde til samarbejde, forskning, dialog og forhåbentlig kan vi fremover punktere myter og fordomme på tværs til glæde for brugerne af vores dejlige svømmehaller.

Power-point præsentationer fra Gå-hjem mødet findes HER