0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Officialsreglerne - igen, igen

03-02-2009
Officialsregler ved danske mastersmesterskaber

Af: 110

Det er snart DOM-tid og dermed begynder klubbernes kreative forslag til, hvordan man kan undgå at stille med det antal officials, den enkelte klub er forpligtiget til. Officialskravene for danske klubber ved mastersmesterskaber er:

  • Under 10 starter: 1 tidtager i mindst ét stævneafsnit
  • 10-19 starter: 1 tidtager i alle stævneafsnit
  • 20-49 starter: 1 dommeruddannet officials i alle stævneafsnit
  • 50 og derover: 1 dommeruddannet officials + 1 tidtager i alle stævneafsnit

Det er et ufravigeligt krav, at alle klubber stiller med de officials, de er forpligtiget til ved Dansk Svømmeunions mesterskaber i Masters-regi, og et krav om en dommeruddannet officials kan derfor IKKE konverteres til en tidtager. Klubber, der ikke kan honorere ovenstående udelukkes fra mesterskabsstævnet.

Ovenstående er en stramning, som blev indført ved DOM-L 2008 og har været gældende siden, og skal ses i lyset af, at der kræves ca. 25 officials for at "køre" et mesterskabsstævne på forsvarligt vis. Var klubber under 10 starter "officials-fritaget" efter den gamle ordning, havde der blot været 12 officials til rådighed ved East Masters i Hvidovre i januar, og det ville være det samme som en aflysning.

Der findes dog flere muligheder, når man er en lille eller mindre mastersklub.

Når en klub har færre end 10 starter, skal klubben stille med mindst en tidtager i et af stævnets afsnit. Er en af svømmerne fra pågældende klub tidtageruddanent, kan denne svømmer være tidtager i et afsnit og selv svømme i de øvrige. Ved DOM- K er der tre stævneafsnit og det giver
mulighed for at svømme i to stævneafsnit og selv være tidtager i et enkelt. På www.svoem.dk kan man se, hvor og hvornår der afholdes tidtager og dommerkurser, hvis I på jeres mastershold ikke har nogen officialsuddannede.

En anden mulighed er at "købe" en officials i en anden klub, og lade denne være tidtageren for klubben. Her er det helt op til klubbens forhandlingsvner at finde en pris med en mulig officials.
Det skal dog nævnes, at Dansk Svømmeunions officielle holdning er, at officialshvervet som udgangspunkt er ulønnet.

En tredje mulighed er at din klub indgår en samarbejdsaftale med fx en klub på Sjælland om at stille med officials ved DOM i Ringsted mod at din klub stiller med officials ved et andet stævne, der måske geografisk lægger tættere på din klub. En masters-officials kan snildt konverteres til en årgangsstævne-officials i en sådan "byttehandel".

Det nemmeste er selvfølgelig at I på jeres mastershold selv har de officialsressourcer, der skal til for at deltage i mesterskaber i masters-regi.