0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Netværksaften i Nordjylland

22-01-2009

En spændende aften, hvor Per Justesen gav sit bud på, hvordan vi kan skabe en stærk klubprofil og dermed rekruttere flere frivillige ledere.

Af: 115

Mandag d. 19. januar var der indbudt til inspirationsaften i Nørresundby idrætscenter. Temaet var en stærk klubprofil til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Til lejligheden havde vi indbudt Per Justesen som foredragsholder og han kom med rigtig mange guldkorn og idéer til klubberne, krydret med provokation og gode historier fra både den sportslige verden og fra erhvervslivet.
Per´s åbningsreplik var: ”hvad har I at sælge i din klub?, hvorfor skal jeg vælge lige netop jeres klub?” Ja, det åbenlyse svar kunne være: ”for at lære at svømme”, men hvad så når jeg har lært at svømme? Hvad sker der så? Har I ikke andet at tilbyde? Og hvorfor vælge jer frem for naboklubben? Ja, nu ved jeg godt afstandene kan være lidt lange i Nordjylland, det handler om at skabe en profil, have en vision og et mål med sin klub og så at turde sige det højt. Vi skal have en dansk mester om 4 år, vi vil kunne stille en holdkap til SRV-årgang – hvert år, vi vil have det mest fleksible medlemskab…. Visionerne og målsætningen kan være mange, men det essentielle er at have dem, turde sige dem højt og så at sætte rammerne for at det lykkedes. Per kom flere gode modeller og historier om hvordan, det har lykkedes for ham selv og for andre. Nogle af de væsentligste pointer var:
- Lav en målsætning og sæt gerne overlæggeren højt.
- Fælles værdier og holdninger.
- Lav en struktur og langsigtet strategi.

Det var en aften med god dialog deltagerne imellem, som gik hjem med inspiration og nye modeller til at gribe tingene lidt anderledes an. 
En deltager udtaler: Ja, det var formidabelt godt. Det meste af det, vi fik med hjem, var egentlig ”selvfølgeligheder” som man bare ikke er bevidst om, og derfor ikke tænker på at følge. Men sådan er det jo ofte med ideer der virker…”


Det er udfordringen at komme hjem med inspiration og finde ud af hvor og hvordan der skal tages fat. Det er bla. én af de ting, jeg kan være behjælpelig med og kommer gerne på klubbesøg og hjælper jer i gang og laver en plan sammen med jer. Der kan evt. også findes inspiration i unionens klubhåndbog, på DIF´s hjemmeside eller slides fra Per´s foredrag, team-teori og værdier og etik.

Det er planen, at der laves flere lignende arrangementer med varierende temaer, der på den ene eller anden måde er relevante for alle klubber. Et andet vigtigt element i disse temaaftener vil være, at deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer på kryds og tværs med hinanden. Det er håbet, at arrangementerne vil kunne tiltrække klublederne gang på gang, så der på sigt skabes et stærkt netværk blandt de nordjyske klubber.