0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk idræt må samarbejde

21-01-2009
Dansk Svømmeunions bestyrelse forklarer her de primære bevæggrunde for ikke at bakke op om den fusionsmodel, som DIF og DGI fremlagde i efteråret 2008.

Af: 21

På Danmarks Idræts-Forbunds (DIFs) budgetmøde i Rebild lørdag, den 4. oktober konkluderede formand Niels Nygaard, at den planlagte fusion med DGI ikke kunne gennemføres. Det ville han meddele DGI’s formand umiddelbart efter mødet.
 
Det skete efter en række indlæg på budgetmødet, hvor mange specialforbund var på talerstolen. De fleste talte ikke imod en fusion, men havde svært ved at se sig selv i den fremlagte model. Det svarer ikke helt til virkeligheden, når det i nogle medier fremgår at kun fem af de store forbund var imod modellen.
 
Fra Dansk Svømmeunions side anerkender vi bestyrelsens og ikke mindst Niels Nygaards bestræbelser på at arbejde for en fusion mellem DIF og DGI. Vi har jo selv i flere omgange presset på for at det skulle ske. Men vi kunne ikke gå med på den model, der blev præsenteret for os.
 
Baggrunden for dette vil vi gerne forklare nærmere over for vores klubber og omverden.    
 
Vi synes ikke den fremlagte model var en optimal fremtidssikret model til organisering af dansk idræt. Vi kan godt forstå, at formand Søren Møller fra DGI ynder at kalde det fælles resultat af DGI og DIFs drøftelser i den såkaldte seksmands-gruppe, for optimal. Resultatet blev jo en DGI-model, spædet op med DIFs elitearbejde. Udover elitearbejdet var det svært at se forskel på den struktur, som DGI har i dag og det oplæg, som blev fremlagt. En politisk sammenlægning af to dele – ligesom to klodser fra hver sit spil, der ikke passer sammen. Oplægget og modellen var blottet for visioner og sammenhængskraft. Vi manglede den røde tråd i modellen og havde gerne set en såkaldt ”bar mark”-øvelse. En tanke øvelse på: hvis vi nu skulle stifte Danske Idrætsforeninger i dag, hvordan ville vi så strukturere dansk idræt? En øvelse i at tænke i det omgivende samfund, det moderne individ og fællesskabet i en forening.  
 
Det ville givetvis have taget længere tid at komme igennem med en ”bar mark”-øvelse, men så var det måske det, der skulle til. En uge før budgetmødet var der dialogmøde i DIF, det vil sige, at det helt konkrete forslag aldrig kom til høring blandt specialforbundene før budgetmødet. Vi kunne ikke nå at behandle det i vores respektive bestyrelser eller bagland. Og Dansk Svømmeunion havde meget tidligt i processen advaret om, at etablering af politisk autonome regioner ikke ville være spiseligt for flertallet af vores foreninger. Og det fremmede ikke ligefrem processen, at Søren Møller udtalte sig i medierne om, at denne del af forslaget ikke var til forhandling.  
 
I Dansk Svømmeunion har vi arbejdet de seneste 15 år – og intensivt de sidste fire-fem år – på at få etableret et direkte demokrati fra klub til forbund på en årlig generalforsamling. Vi finder, at forslaget lægger op til store magtfulde pengetanke ude i regionerne, dyr og overflødig administration. Hvor var rationaliseringsgevinsten i denne fusion? Det var meget svært at få øje på. Vi ser heller ikke, at det er idrættens opgave at være ejendomsbestyrere i decentrale Idrættens Huse med regionale direktører med videre. Vi mener, at pengene bør anvendes langt mere rationelt og ikke investeres i mursten. I oplægget fremgik det endvidere, at regionerne havde total politisk autonomi. Dermed var bemærkningerne i oplægget om, at specialforbundene skulle have indflydelse på idrætsdisciplinernes faglige udvikling reelt uden værdi i praksis.
Vi undrer os også over, at i tider, hvor klubber mangler frivillige ledere, hvor unge mennesker ønsker at arbejde projektorienteret og ad-hoc, at der var lagt op til at klubledere skulle gå til møder i det ene politiske fora efter det andet.
 
Vi vil gerne understrege, at Dansk Svømmeunion ønsker at komme tæt på klubberne. Der er behov for enheder – udvalg og konsulenter – til at servicere klubberne på tværs af alle idrætsgrene. Enheder der servicerer klubberne med rådgivning: jura, moms, skat, foreningspakken (IT), organisationsudvikling, lokale stævner og turneringer, bistand til udvikling af satsningsområder som integration, sundhed og andet socialt arbejde, ligestilling samt samarbejde med kommunerne. Der er behov for koordinering af aktiviteterne.
Vi ser det som vores formål at udbrede vores egen idræt, men vi ser gerne regionale udvalg med repræsentation fra de forskellige idrætsgrene således, at vi kan arbejde på tværfagligt niveau og med projekter til gavn for klubberne. Alt det vil med Dansk Svømmeunions øjne være ønskeligt. Der er behov for at have en lokal/regional forankring, hvor klubberne har daglig indflydelse og kompetence på aktivitetsniveau. Når vi siger fra over for den skitserede model skyldes det, at vi ikke kan leve med den indviklede og uigennemskuelige politiske struktur.   
 
Dansk Svømmeunion ønsker at arbejde strategisk. Vi savnede derfor en rød tråd i forslaget. Vi savnede tillige den synergi, der ligger mellem elite og breddearbejdet. Klubberne nedlagde vores regioner i 2007, og vi har nu en enhedsorganisation. Denne beslutning blev vedtaget med 100 procents opbakning fra vores klubbers side.
 
Vi kan således ikke gå ind for den opstillede model, men vi finder det ikke særligt konstruktivt af Søren Møller blot at erklære fusionen for stendød, fordi det ikke lykkedes i første runde. Lad os dog fortsætte dialogen og ikke sætte os i hver vores ringhjørne. Vi vil gerne opfordre til, at DIF og DGI’s bestyrelser taler sammen om en ny og anderledes proces. Ting tager tid, fusionstankerne mellem Dansk Svømmeunion og regionerne begyndte i starten af 90’erne. Fusionen var en realitet i 2007. Det behøver ikke tage så lang tid for DIF og DGI, men vi opfordrer til, at begge parter lægger den fornærmede mine bort og i stedet for ser på muligheder. Dansk Svømmeunion har ikke patent på den optimale organisationsstruktur, det forsøger vi ikke at postulere, men det er da ikke særligt respektfuldt overfor vores idrætsudøvere, at erklære en fremtidig fusion for stendød.
 
I mellemtiden vil Dansk Svømmeunion arbejde for at der ses på mulighederne for samarbejde. Det må være muligt at samarbejde, og der må findes områder med rationaliseringsgevinster. Der er områder, hvor det vil være oplagt for paraplyorganisationerne DIF og DGI at samarbejde. Vi vil gerne være konstruktive og bidrage til en proces, hvor vi identificerer mulighederne.
 
Yderligere vil vi afsøge muligheder for et tættere samarbejde med DGI-Svømning. Vi har haft et konstruktivt møde med repræsentanter fra Dansk Svømmeunions bestyrelse og DGI’s landsudvalg i svømning den 10. november.
(I skrivende stund har bestyrelsen drøftet de emner, som kom op på fællesmødet, på et bestyrelsesmøde den 12. december). 
  
Dansk Svømmeunions bestyrelse