0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Sølv til Danmark ved NJM i udspring 2008

17-12-2008
Stefan snuppede sølv i gruppe C på 3 meteren. Flot præstation af den unge udspringer fra LUK2002.

Af: 21

Det var et nyt og uprøvet hold, som deltog ved NJM 2008 i Norge i dagene 5. – 7. december. Fem ud af seks deltagere var her på deres første landsholdstur - fem springere, som alle var med i den yngste årgangsgruppe. Disse deltagere var primært med for at samle international stævneerfaring.  


NJM-holdet: Bagest til venstre - Caroline Pedersen, Stefan Rutovic
Sørensen, Julie Benthin og Tobias Pedersen.
Forrest til venstre: Daniel Klein, Nomi Mortensen, Rasmus Olsen og
Morten Lind.
 
Holdets eneste mere erfarne springer, Daniel Klein, var med i en hård gruppe. Flere af Daniels konkurrenter har deltaget ved både EM og VM i deres årgangsgrupper og det med stor succes. 
 
Deltagere i gruppe C, piger:
Caroline Pedersen, Frem Odense: 1 meter.
Julie Benthin, Lyngby Udsprings Klub af 2002: 3 meter og tårn.
 
Pigekonkurrencerne i gruppe C (13 år og yngre) var meget hårde. To svenske piger dominerede således disse konkurrencer. De udførte spring som ingen danske piger p.t. kan præstere. Disse to svenske piger rykker op i gruppe B til næste år. Her bliver det nok noget lettere at gøre sig i denne gruppe til næste år. Caroline rykker også op, og det bliver for hende svært at kvalificere sig til konkurrencen. Julie har to år tilbage i gruppe C, og det bliver spændende at se, hvad hun kan få ud af disse års erfaringer.
 
Deltagere i gruppe C, drenge:
Rasmus Olsen, Lyngby Udsprings Klub af 2002: 1 meter, 3 meter og tårn.
Stefan Rutovic Sørensen, Lyngby Udsprings Klub af 2002: 1 meter og 3 meter.
Tobias Pedersen, Frem Odense: tårn.
 
Drengekonkurrencerne i gruppe C domineredes af en finsk springer, som er i en klasse for sig. De danske drenge havde dog noget lettere ved at markere sig her og Danmarks eneste medalje kom da også i denne gruppe. Stefan Rutovic Sørensen vandt således sølv på 3 meteren. Tillykke til Stefan med det flotte resultat.


Stefan Rutovic Sørensen, LUK2002, med sølv om halsen.

De tre drenge er ligeledes gruppe C til næste år - Rasmus i ét år og Stefan og Tobias i yderligere to år. Her har Danmark flere springere på samme alder, som vil være klar til at tage konkurrencen op imod disse tre springere om pladserne til næste års NJM.
 
Samtlige danske springere fik en masse god international stævneerfaring med sig hjem fra NJM. Samtidig er der ingen tvivl om, at deltagelsen har givet de danske springere styrket blod på tanden. Særligt det faktum, at Stefan Rutovic Sørensen formåede at blande sig i medaljekampen, viser, at det er muligt for de danske springere at gøre sig helt i toppen også internationalt. Det giver selvtillid, som kan bruges konstruktivt i fremtiden.
 
Nomi Mortensen
Leder af springsektionen