0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk deltagelse ved World Cup i svømning i Stockholm og Berlin

10-11-2008

Af: 21

Dansk Svømmeunion stiller op ved ugens to europæiske World Cup stævner med store hold. Således deltager 19 svømmere i Stockholm (11. - 12. november) og 14 svømmere i Berlin (15. - 16. november). Holdlisterne fremgår her
 
Oven på et særdeles lovende DM på kortbane for to uger siden, er det to spændende og niveaumæssigt stærke hold som Dansk Svømmeunion sender af sted til de to World Cup afsnit i henholdsvis Stockholm og Berlin.
 
Det stærkeste hold, der udgøres af de individuelt kvalificerede svømmere til EM på kortbane, stiller op i Berlin - dog uden Jeanette Ottesen. Stævnet i Berlin er traditionelt set det stævne på hele World Cup touren, hvor der bliver svømmet hurtigst. Det vil dog nok være ved stævnet i Stockholm, at de danske svømmere vil gøre sig mest bemærkede. Alene på grund af holdets størrelse (det danske hold plejer at udgøre det største hold), men også fordi fire formstærke OL-svømmere som Lotte Friis (Sigma/Allerød/Elitecenter), Mads Glæsner (Sigma/Allerød/Elitecenter), Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup) og Chris Christensen (West Swim Esbjerg) stiller til start der. Alle fire svømmere har mulighed for at slutte blandt top tre i deres løb og dermed deltage i kampen om de attraktive pengepræmier. Ved stævnet i Berlin støder de tre sidste hjemmeværende OL-svømmere til World Cup holdet, mens Jeanette Ottesen til gengæld returnerer til Danmark.
 
World Cup stævnerne - ikke de danske svømmeres primære sæsonsatsning
Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, pointerer, at World Cup stævnerne primært indgår i svømmernes træningsforløb som væsentlige aktiviteter, der giver værdifuld international stævneerfaring. Således udgør World Cup stævnerne ikke svømmernes primære sæsonsatsning.
De fleste af seniorsvømmerne har EM på kortbane i december måned som det umiddelbare mål. Den resterende del af World Cup holdet skal høste vigtig international stævneerfaring i Stockholm og Berlin. Alligevel bliver det spændende at se, om eksempelvis Jeanette Ottesen og Mads Glæsner kan følge op på deres danske rekorder, sat ved DM på kortbane i Kolding for to uger siden.
 
World Cup serien består i 2008 udgaven af i alt syv stævner fordelt på fem kontinenter. Hvert stævne har en præmiesum på mere end 100.000 US dollar. Der kan læses mere om FINA World Cup serien via følgende link: http://www.fina.org/project/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=107&Itemid=541
 
Resultater og livetiming fra alle World Cup stævner kan følges via: www.omegatiming.com
 
Via følgende link kan finalerne ligeledes følges på live TV via web streaming: http://www.nmnathletics.com/newMediaPlayer/console.htm?DB_OEM_ID=23020&type=live&oemid=23020&id=44428
 
Kontaktpersoner:
For yderligere information vedrørende holdet i Stockholm kan holdleder Martin Jørgensen kontaktes på mobil: 4213 1172.

For information vedrørende truppen, der deltager i Berlin, kan landstræner Paulus Wildeboer kontaktes på mobil: 2920 6158.

Alternativt kan Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk