0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ph.d-afhandling sætter fokus på sammenhængen mellem elitesvømning og sportsastma

10-10-2008
Dansk Svømmeunion har med stor interesse fulgt tilblivelsen af afhandlingen og tager initiativ til, at afhandlingens konklusioner følges op af yderligere forskning.  

Af: 21

En netop færdigskrevet ph.d-afhandling kan påvise en sandsynlig sammenhæng mellem det at være elitesvømmer og at udvikle sportsastma. Undersøgelsen blev torsdag, den 9. oktober inddraget i et indslag i TV2’s sportsmagasin LPS.
Dansk Svømmeunion har læst afhandlingen med stor interesse og har under afhandlingens tilblivelse fulgt resultaterne. Således har Dansk Svømmeunion en tæt dialog med forskeren bag afhandlingen, Lars Pedersen.
 
Hvad viser ph.d-afhandlingen?
Som fremført i LPS viser afhandlingen, at 2 ud af 3 kvindelige elitesvømmere har sportsastma (hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med den klassiske astma).
Konklusionen er baseret på en undersøgelse foretaget på i alt 21 kvindelige elitesvømmere i alderen 15 år og op.
Disse 21 testpersoner svømmer i gennemsnit 22,2 timer i svømmehallen ugentligt.
 
Det er væsentligt at pointere, at undersøgelsen vedrører en niche inden for svømning.
Den massive gavnlige sundhedseffekt for motionister og børn (med tiltagende inaktivitet og overvægt) opvejer altså langt en risiko, der overvejende ses ved elitesvømning, og måske er helt uden betydning efter at man har stoppet svømning.
 
En anden interessant konklusion i afhandlingen vedrører unge årgangs-/junior-landsholdssvømmere i alderen 12 – 16 år. 33 af disse svømmere er blevet sammenlignet med almindelige skolebørn. Her konkluderer afhandlingen, at der kun forekommer ganske begrænsede forskelle, hvad angår luftvejsforandringer.
 
Hvad viser andre store undersøgelser?
Som Lars Pedersens afhandling peger på, synes der at være en sammenhæng mellem elitesvømning og overbelastede luftveje, omend man skal være varsom med at konkludere på én undersøgelse alene.
Flere videnskabelige artikler understøtter, at der ikke er tale om et specifikt svømme-problem, men derimod et elitesportsproblem inden for udholdenhedsdiscipliner.
 
I en undersøgelse af astma, der blev foretaget af samtlige USA´s deltagere ved sommer OL 1996/vinter OL 1998, viste der sig følgende interessante ting i forhold til problemstillingen:
- Den højeste forekomst af astma fandtes hos cykelryttere og langrends-skiløbere og derefter svømning.
 
Dansk Svømmeunion anerkender problemet
Det er helt sikkert, at Dansk Svømmeunion anerkender problemet omkring sammenhængen mellem elitesvømning og sportsastma. Derfor er det vigtigt for Dansk Svømmeunion, at vi har fokus på området.
 
Dansk Svømmeunion bakker op om yderligere opfølgende forskning
Ovennævnte danske ph.d-afhandling bør ikke stå alene, men fortjener klart yderligere opfølgning. På flere væsentlige områder mangler vi dokumenteret viden.
Vi mangler viden, der bygger på en langtidsopfølgning af svømmere med sportsastma. Det vil derfor være yderst relevant at foretage en sådan opfølgning, og det vil Dansk Svømmeunion arbejde for sker. Vi håber, at kunne samarbejde med forsker Lars Pedersen om at være med til en sådan opfølgning. Selv giver Lars Pedersen udtryk for, at det kunne være overordentligt interessant at følge de unge årgangs-/juniorlandsholdssvømmere over en årrække. Hvordan går det dem, når de bliver seniorsvømmere? Sker der da en mærkbar forandring?
 
Afhandlingen har ikke undersøgt, hvad der sker, når man stopper med svømning. Forsvinder sportsastmaen da? Altså, er sportsastma en "belastningsskade", ligesom andre dele af kroppen kan blive ramt – eksempelvis i form af svømmerskuldre, fodboldknæ med mere.  
 
Det bør også undersøges, hvad, der forårsager, luftvejsproblemerne blandt elitesvømmere. Skyldes det nogle af de stoffer, der er i badevandet og indåndes?
 
Hvad vil Dansk Svømmeunion gøre her og nu?
Dansk Svømmeunion vil tage initiativ til, at ovenstående spørgsmål rejses blandt alle interessenterne, forskningsmiljøerne både blandt medicinerne og eksperterne omkring klor og indeklima i svømmehallerne.
Vi vil have et skarpt øje på ovenstående problematikker med henblik på, at der prioriteres yderligere forskning på området i fremtiden. Vi har brug for meget mere viden på området, så vi kan skabe optimale rammer og træningsbetingelser for vores elitesvømmere, og dermed give dem bedst mulig rådgivning og behandling.  
 
Kontaktpersoner:
Pia Holmen, direktør, mobil: 2920 6161.
Lars Sørensen, elitechef, mobil: 2920 6160.
  
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger