De skærpede officialsregler, som blev præsenteret ved DOM-L i Gentofte i maj måned, vil fremover være de gældende regler for danske klubber ved stævnedeltagelse i danske mastersmesterskaber:
Øst Danske Masters, Vest Danske Masters, DOM-K og DOM-L.
- Under 10 starter: 1 tidtager i mindst ét stævneafsnit
- 10-19 starter: 1 tidtager i alle stævneafsnit
- 20-49 starter: 1 dommeruddannet officials i alle stævneafsnit
- 50 og derover: 1 dommeruddannet officials + 1 tidtager i alle
stævneafsnit
Klubber, der ikke kan honorere ovenstående, udelukkes automatisk fra stævnedeltagelse.
Regelændringen markerer, at ingen danske klubber fremover kan undlade at stille officials. Samtidig åbner regelændringen også op for, at små klubber, der typisk har 1 til 2 svømmere og under 10 starter med ved at stævne, kan lade en af svømmerne være fx. tidtager i et stævneafsnit og selv svømme i de øvrige stævneafsnit. Pågældende svømmer skal selvfølgelig have den nødvendige uddannelse for at varetage en officialspost ved stævnet.
Ken Andersen