Hele den danske OL-trup ankommer til Kastrup Lufthavn mandag aften klokken 18.40. Herfra vil hele truppen blive ført direkte til Hotel Hilton Copenhagen Airport, hvor en reception vil blive afholdt for særligt inviterede foruden de aktives nærmeste familie.
Ifølge Danmarks Idræts-Forbund, som står for modtagelsen af Danmarks OL-trup, vil der være massive afspærringer i lufthavnen, hvorfor det ikke skulle være muligt at komme tæt på de aktive inde i lufthavnens terminal.
Såfremt man ønsker at få et glimt af de aktive, er Danmarks Idræts-Forbunds bedste bud, at man stiller sig nær Hotel Hiltons hovedindgang, så tæt på afspærringerne som muligt, og dér står klar, når svømmerne ankommer til hotellet.
Dansk Svømmeunion