0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stor dansk/nordisk rekord af Mads Glæsner i 1500 fri

15-08-2008
Så blev det igen til en stor nordisk rekord for 19-årige Mads Glæsner ved OL i Beijing - denne gang i 1500 fri.

Af: 21

Fredagens indledende afsnit af OL-svømmekonkurrencerne i Beijing bød blandt andet på 1500 fri, hvor danske Mads Glæsner stod klar på startskamlen. 19-årige Mads har ikke været i konkurrence siden første OL-dag, således for seks dage siden. Her forbedrede svømmeren fra Allerød/Sigma/Elitecentret sin egen danske rekord i 400 fri med tre sekunder og detroniserede samtidig en 16 år gammel nordisk rekord på distancen. Det var i lørdags.

I dag, fredag, var det så 1500 fri, som stod for skud.
Mads svømmer et fremragende løb i tiden 15.03,33 og forbedrer derved sin egen danske/nordiske rekord på distancen med ikke mindre end 8,77 sekunder.
Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen fortæller fra Beijing, at Mads var meget glad og tilfreds oven på sit løb: - Han var og er helt sikkert meget tilfreds med sin præstation. Ingen tvivl om det. Men jeg ved, at han havde en drøm om at gå under de magiske 15 minutter. Det lykkedes så ikke helt i dag. Men uanset hvad, så er det bare en kraftpræstation Mads leverer i dag, lyder det fra elitechefen i Beijing.  
Den danske svømmer slutter på en samlet 14. plads. Da der ikke svømmes semifinaler på denne distance, er deltagelsen ved OL for Mads således et overstået kapitel.
Mads har dermed svømmet to løb ved dette OL, som begge er endt med markante danske/nordiske rekorder. Således en virkelig flot OL-debut for den 19-årige svømmer. 
 
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger