Dansk eliteidræts fremtid, finansiering og kommercielle muligheder
07-08-2008 Er der politisk vilje til fortsat at skabe rammer, der følger den internationale udvikling?
Af: 21
Team Danmark er på vej med nyt støttekoncept for 2009 til 2012. Dansk Svømmeunion har deltaget i den offentlige høringsrunde. Generelt er vi positive overfor udmeldingerne fra Team Danmark. Afbureaukratisering, rammestyring, fokus på talentudvikling samt mere nuancerede vurderinger af specialforbundenes støtteværdighed er alt sammen noget, vi hilser velkomment. Når det kommer til finansiering af specialforbundenes elitesatsninger hører derimod vores enighed med Team Danmarks udmeldinger helt op. Team Danmark lægger op til, at specialforbund minimum skal egenfinansiere elitesatsningen med 40 procent. Umiddelbart en sympatisk tanke, der selvfølgelig bunder i, at Team Danmark er presset af, at skulle løse flere og flere opgaver (og støtte flere specialforbund), uden at politikerne er villige til at bevilge flere penge.
Baggrund om Dansk Svømmeunions elitesatsning 2002 og 2008 Det danske svømme OL-hold er netop rejst ind i OL-byen fra en træningslejr i Singapore. Ni svømmere, tre trænere, én fysiolog og én fysioterapeut udgør kernen af træningslejren sammen med elitechefen, der skal lede det samlede hold både før, under og efter OL i Beijing. Forud er gået intensive forberedelser i mange år med inddragelse af nationale og internationale eksperter; længerevarende træningslejre blandt andet i højden og deltagelse ved internationale stævner. Nogle facts omkring det danske OL svømmehold. Der er tre svømmere mere kvalificeret end til Athen 2004. Aldrig før har forberedelserne været så omfattende og aldrig før har dansk svømning haft mulighed for at trække på så mange eksperter (biomekanik, fysisk testning, mental træning, højdetræningslejre med videre). Alt sammen et resultat af den langsigtede samarbejdsaftale om økonomisk støtte, der blev indgået imellem Team Danmark og Dansk Svømmeunion i 2002.
For os, der har været tæt på dansk elitesvømning i disse år, står resultaterne fra de internationale svømmemesterskabers resultater siden 2002 klart. Den intensive satsning har ikke kun været ren fremgang. Der har været tilbageskridt, men der har bestemt også været lyspunkter ind imellem. Og der har været medaljer. Det var imidlertid først i forbindelse med VM i Melbourne i 2007, at vi for alvor begyndte at kunne se resultatet af fem års stædig og tålmodig satsning. Her var der svømmere, der trådte i karakter, stod på startskamlen og lyste af ”jeg kan og vil”. Svømmernes, trænernes, klubbernes, Team Danmarks og vores hårde arbejde havde båret frugt. Og nu står vi så med et af de mest lovende og talentfulde danske OL-hold i svømning i mange år.
Alt dette har Team Danmark været en del af, både meget direkte via de økonomiske tilskud og via en vedholdende moralsk opbakning og tro på, at vi sammen var på rette vej. Nu er vi her med et talentfuldt kuld til OL bestående af ni svømmere, hvoraf de syv er debutanter, og som alle, vil vi i al ubeskedenhed påstå, har et stort potentiale, som vi sikkert vil høste frugterne af ved London 2012.
Sorte økonomiske skyer i horisonten omkring den fremtidige satsning Hvis altså, vi får muligheden for at fortsætte den satsning, med de økonomiske midler, som vi hidtil har haft til rådighed - ikke mindst via Team Danmark. Meget tyder på, at det bliver svært. Og ikke nok med det, der skal mere til for bare at følge med i den internationale konkurrence. Vi er nødt til at kunne give svømmerne semi-professionelle tilstande, hvor vi bakker dem mere op i deres hverdag. En mulighed, vi slet ikke har i dag, og som vi mener vil være udslagsgivende for at kunne fastholde disse svømmere i en elitesatsning. Hollænderne, englænderne, italienerne, tyskerne – alle har de langt flere økonomiske ressourcer til rådighed, som de kan stille til rådighed for elitesvømmerne på deres karriereveje. Ressourcer, som handler om en værdig hverdag, også når man er flyttet hjemmefra, mulighed for udenlandsophold med henblik på sparring og inspiration, rettigheder i forbindelse med fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionernes side samt omverdenens anerkendelse af, at man som eliteidrætssvømmer og udøver yder en positiv indsats, der giver os danskere stolthed og glæde, når det går godt.
Et eksempel; en svømmer som Julie Hjorth-Hansen svømmede to finaler under VM i Melbourne sidste år, og ligger placeret blandt de 10 - 12 bedste på verdensranglisten. Hun modtager 3.500 kroner i månedlig støtte fra Dansk Svømmeunion og Team Danmark. Udover dette får hun naturligvis betalt og finansieret internationale træningslejre og stævner. En svømmer med tilsvarende niveau modtager i Spanien i underkanten af 20.000 kroner pr. måned fra det spanske svømmeforbund og den spanske olympiske komite, og det på favorable skattevilkår. Et beløb, der efter vores vurdering er gennemsnitligt for de lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med. Julie er nu 24 år, og et af de spørgsmål og udfordringer vi har i den fremtidige elitesatsning er, hvordan det kan fortsætte med at være attraktivt at træne op til 30 timer om ugen og studere eller arbejde på deltid. Pengene hver måned er ikke alt, det anerkender vi blankt, men det er en medvirkende årsag til, at svømmerne føler sig værdsat, og for at et fornuftigt liv kan hænge sammen parallelt med udøvelse af elitesvømning på højt internationalt niveau.
Vi er tilbage ved ressourcerne og økonomien. Dansk svømning nyder ikke stor medieopmærksomhed eller har mange kommercielle muligheder. Vi er ikke en TV sport. Vi er som mange andre specialidrætsgrene afhængige af offentlig støtte og af de midler, som vi skraber sammen via brugerbetaling fra vores klubber og de services, som vi yder vores medlemmer. Og vi undrer os over, at det skal være så svært for politikerne, som trods trusler om boykot kommer til at sidde på lægterne i Beijing, at tage en debat om dansk eliteidræts ressourcer. Hvor svært kan det være at regne ud, at når mange andre nationer opruster økonomisk, da bliver det stadig sværere at være med. Idrættens Analyse Institut har peget på dette for nylig i medierne, og det kom ikke bag på os i dansk svømning. Det er den vej, det er gået i international svømning i årevis. Og målet for dansk svømning er ikke kun at følge med de internationale konkurrenter, men at hale ind på dem, som vi har gjort de seneste seks år.
Men det lader ikke til, at de idrætspolitiske vinde blæser i dansk elitesvømnings retning og ej heller i Team Danmarks retning, der også kæmper for at være med. Team Danmark er endvidere under stærkt politisk pres fra alle de specialforbund, som vi deler paraplyorganisation med i Danmarks Idræts-Forbund. Alle vil have en del af den kage, der år efter år ikke er vokset i størrelse. Vi skal ikke blande os i, hvem, Team Danmark støtter økonomisk, men blot konstatere, at såfremt den del af kagen, som tilfalder dansk elitesvømning kun holder sig konstant eller bliver mindre, ja, så ser det skidt ud for dansk elitesvømnings resultater ved OL i London 2012. Vi vil, i givet fald, være tvunget til en politisk drøftelse i Dansk Svømmeunion om, hvorvidt vi overhovedet kan forsvare overfor vores medlemmer, at forsøge på at være med på en elitemæssig satsning. Den nuværende ledelse agter ikke at gøre tingene halvt. Og ligesom vi ikke agter at etablere en elitemæssig satsning, der ikke er demokratisk funderet hos vores medlemmer (svømmeklubberne eller elitesvømmerne), agter vi heller ikke at begive os ud på en vej, hvor elitesatsningen ikke er forsvarligt finansieret.
Vi har meldt ud til Team Danmark, at en ensidig fokus på en egenfinansiering på 40 procent fra vores side, vil medføre en væsentligt forringet satsning, og vi vil ikke kunne være med, hvis det nuværende budgetniveau skal fastholdes. Det vil politisk skære Dansk Svømmeunion (og sikkert flere andre specialforbund) midt over at kanalisere flere penge i elitesatsningen, sådan som økonomien ser ud i dag.
For at opsummere; det er vigtigt at understrege, at vi, som specialforbund, absolut anerkender, at vi altid bør arbejde på selv at skaffe flere ressourcer. Det siger sig selv, at vi alle bør tænke i, hvordan vi kan øge blandt andet de kommercielle muligheder. Vi overlader ikke bare ansvaret til Team Danmark eller skyder blindt på alle andre end os selv. Vi advarer blot imod en urealistisk forventning fra Team Danmarks side om de kommercielle muligheder både hos os, men også hos mange andre specialforbund.
Vi synes, at det er rimeligt og relevant, at de danske idrætspolitiske ordførere samt repræsentanter fra regeringen inviteres til at deltage i OL af Danmarks Idræts-Forbund. Vi håber blot, at når de er kommet hjem fra deltagelse i åbningsceremoni, konkurrencer, officielle arrangementer og receptioner, at de da tager imod Team Danmarks opfordring til, at tage en fordomsfri debat om, hvad vi vil med eliteidrætten i Danmark fremover herunder hvordan, den finansieres, og om dansk eliteidræt fortsat skal være i offensiven i den internationale konkurrence.
Vi skylder de aktive i alle specialforbund at tage denne debat og melde klart ud.