0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny rekord i Slagelse Svømmeklub ved det årlige sponsorstævne

09-04-2008

Af: 21

For fjerde år i træk blev det til rekord, da Slagelse Svømmeklub afviklede det årlige sponsorstævne.

53 svømmere og vandpolospillere hentede søndag 6. april 428.300 kroner i sponsorindtægt. Dermed oversteg man sidste års rekord med ikke mindre end 39.000 kr.

I alt 331 sponsorer bakkede denne gang op om svømmeklubbens arbejde med børn og unge. Også det er en stigning i forhold til tidligere sponsorstævner.
Med det store indsvømmede beløb placerer Slagelse Svømmeklub sig på landsplan på en tredjeplads efter svømmeklubberne i Greve og Køge. Her blev der indsvømmet henholdsvis 500.000 og 452.000 kroner.

De 53 deltagere tilbagelagde tilsammen 192 kilometer i bassinet. Hver deltager var i vandet en time. Stævnet blev afviklet i tre heat for at få plads til alle.
Den længste distance blev svømmet af landsholdspilleren i vandpolo Kjertan Lyster, som tilbagelagde 4900 meter.

Venlig hilsen
Søren Arildsen

Slagelse Svømmeklub
www.slagelsesvoemmeklub.dk


 






Cookieindstillinger