0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Resultater fra weekendens DM/DJM i synkrosvømning

09-04-2008

Af: 21

Det var den gode stemning og et opstemt publikum, der prægede Øbro Hallen i weekenden, da Danmarks Mesterskaberne i synkrosvømning 2008 blev afviklet.
 
Lørdag blev der lagt ud med solo i både junior- og seniorrækken samt duet i seniorrækken.
Hos juniorerne løb den forsvarende mester, Martha Hansen fra GI40Hermes, med guldet foran Emma Hargraves og Kathrine Sørensen fra Silkeborg, der blev henholdsvis nummer 2 og 3.
I solo hos seniorerne var der kamp til stregen, da en gammel kending, Anja Yde fra Thisted, stillede op og gav den tidligere danmarksmester, Sidsel Homann, sved på panden, med et nyt og flot musikprogram. Hun kunne dog ikke vælte den erfarne og stærke mester af pinden men vandt en flot sølvmedalje med Ditte Christensen på komfortabel afstand på tredjepladsen.
I duet hos seniorerne var der også lagt op til en spændende dyst mellem duetten fra GI40Hermes og duetten fra Silkeborg. Igen var det de forsvarende mestre fra Silkeborg, der lagde sig i førerposition efter den tekniske duet om lørdagen, og løb med guldet efter den afgørende konkurrence i fri duet om søndagen.
 
Søndag blev der svømmet solo, duetter og hold i de yngre rækker, og stævnet blev afsluttet med den spændende konkurrence i kombineret hold.
 
I solo for 12 år og yngre vandt Amalie Kristensen fra Hobro en flot guldmedalje. I samme aldersklasse var det igen Hobro, der i duetterne lagde sig i spidsen med Amalie Kristensen og Mia Carøe, der svømmede et fint og medrivende program. Silkeborg vandt guld i holdkonkurrencen for de yngste.
 
I aldersgruppen 13-15 år så vi også mange nye programmer og et stort tiltag af deltagere. I solo var Kathrine Sørensen fra Silkeborg den stærkeste og løb med sejren. I duet måtte Hobro bukke under for Mia Heide og Heidi Petersen fra Kalundborg, der vandt guld. Og endelig i hold var det GI40Hermes, der fik imponeret dommerne mest og blev nummer et.
 
Juniorrækken fortsatte konkurrencen om lørdagen med duet og hold. Kathrine Sørensen og Emma Hargraves fra Silkeborg stod stærkt med en fængslende duet og vandt akkurat over både Thisted og GI40Hermes, der blev henholdsvis nummer 2 og 3. I hold var Odense fremme i skoene med et firemands-hold og gik der med guldet.
 
Kombineret hold er en disciplin, der er blomstret frem i konkurrencerne i de senere år.  Med maksimalt 10 deltagere og programmer fyldt med variation og løft er det en disciplin, der sætter gang i vandet og ikke mindst i publikum.
Konkurrencen var tæt, men det var de forsvarende mestre fra Hermes, der med kampgeist og målrettethed trak sejren i land. Silkeborg og Thisted fulgte efter med nye og begejstrende musikprogrammer og vandt henholdsvis sølv og bronze.
 
Endelig blev der uddelt en pokal til den klub, der sammenlagt har fået flest point under DM. Igen i år fik Silkeborg overrakt den store pokal, hvilket markerede afslutningen på et vellykket og inspirerende stævne.

For yderligere information kan Sidsel Homann, synkrosektionen, kontaktes på mobil: 2858 7794.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Synkrosektionen

Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger