0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM - mandag, indledende: Dobbelt dansk rekord i 4 x 100 m holdmedley for herrer mandag morgen  

24-03-2008

Af: 21

Vi er nu nået til sidstedagen af EM i svømning 2008. Og skulle man tro, at svømmerne er ved at være matte oven på en krævende uge og således ikke længere kan levere rekordtider, kan man godt tro om igen. Det beviste vores fire herrer her mandag morgen i indledende 4 x 100 m holdmedley. Ikke mindre end to fabelagtige danske rekorder blev det til i dette løb.
 
Første svømmer i vandet, Mathias Gydesen, formåede på første skiftet at sætte ny dansk rekord i 100 m ryg i tiden 56,40. Her lykkedes det således den 19-årige svømmer fra Allerød/Sigma at slette Jakob Andersens danske rekord fra 2004 og forbedre tiden med 4/100 sekunder. En flot start på herrernes holdmedley tør siges.
 
Herefter fortsatte holdkappen på fineste vis, og da sidste mand var i mål, blev Danmark noteret for tiden 3.41,37. Her sætter holdet således en fabelagtig flot dansk rekord, hvor de forbedrer den gamle holdkaprekord fra 2004 med ikke mindre end 5,5 sekunder.
 
Svømmernes tider:
Mathias Gydesen, Allerød/Sigma: 56,40.
Chris Christensen, West Swim Esbjerg: 1.02,02.
Anders Frahm, Sigma: 53,98.
Jakob Andkjær, VI39/VAT/Elitecentret: 48,97.
 
Med den nye danske rekordtid kom svømmerne overraskende tæt på det danske OL-krav, der her lyder 3.40,63.
 
Elitechef Lars Sørensen fortalte oven på morgenens præstation, at han ikke var overrasket over, at det skulle blive til en dansk rekord for de fire herrer, men at han derimod var overrasket over, at det skulle blive til en så markant rekordforbedring med mere end fem sekunder. Det var imponerende, lød det fra elitechefen, der også var meget glad for at se, at svømmerne formåede at lande på en samlet 10. plads i denne indledende holdkap.
 
I mandagens indledende 400 m fri svømmede gårsdagens bronzevinder, Lotte Friis, en samlet ottendeplads hjem i tiden 4.12,38. Dermed er Lotte fra Allerød/Sigma/Elitecentret med videre til aftenens finale på distancen.

Se alle resultater på www.omegatiming.com
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
I aften er vi nået til sidste afsnit ved disse Europa Mesterskaber i svømning. Afsnittet begynder klokken 18.15 og kan følges live på Eurosport. Her kan vi, som nævnt ovenfor, glæde os til at følge Lotte Friis i finalen i 400 m fri.
 
Med venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger