0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Jon Rud under OL-kravtid ved EM

18-03-2008
Med tiden 3.50,09 er 22-årige Jon den syvende danske svømmer under OL-kravtid.

Af: 21

Ved EM i svømning i Eindhoven, Holland, har Danmark fået en drømmestart i tirsdagens indledende afsnit.
Således lykkedes det for den første danske svømmer i vandet, Jon Rud (West Swim Esbjerg/Elitecentret), at svømme indledende 400 fri i den suveræne tid 3.50,09.
Dermed har Jon, som den syvende danske svømmer, klaret OL-kravtid (OL-kravtid: 3.50,23) og har samtidig præsteret en flot dansk rekord.
 
Til elitechef Lars Sørensen fortalte Jon Rud efterfølgende, at han op til løbet troede på, at han kunne svømme en tid hjem omkring 3.51,00 – 3.52,00. Således var det en meget overrasket og glad 22-årig Jon Rud, som efterfølgende kunne konstatere, at OL-kravtiden var i hus.
 
Også elitechef Lars Sørensen udtrykker stor glæde fra Tongelreep National Swimming Centre, som EM-hallen hedder, i Eindhoven: - Det er jo en fantastisk start for os alle og naturligvis især for Jon. Det skaber begejstring og fylder os med god energi. Så skal man tale om en drømmestart på et EM, så må det være det, Jon leverede, udtaler Lars Sørensen.
 
Med tiden sletter Jon klubkammeraten, Jacob Carstensens, danske rekord, som indtil i dag lød: 3.50,32.

Jon slutter på ottendepladsen i indledende og er således lige præcis med videre til aftenens finale.
 
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
Følg mesterskaberne på Eurosport og på www.omegatiming.com
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger