Sidste formtest af EM-svømmerne den kommende weekend ved de regionale langbane-mesterskaber
20-02-2008
Af: 21
Ved de regionale langbanemesterskaber i henholdsvis Vest- og Østdanmark, de såkaldte Grand Prix 2 mesterskaber, er der den kommende weekend deltagelse af hele den danske svømmeelite. Således vil samtlige svømmere, der rejser til EM i Holland den 14. marts, være til start og dermed repræsentere deres klubber ved ét af de to stævner, som afholdes i henholdsvis Holstebro og Ballerup.
De i alt 16 EM-svømmere har de seneste uger forberedt sig intensivt frem mod EM; mesterskaberne, der reelt udgør den eneste tilbageværende og uden tvivl bedste chance for at kvalificere sig til OL. Derfor har svømmerne ligget i træningslejre to forskellige steder. Én gruppe har i 22 dage været på højdetræningslejr med landstræner Mark Regan i Arizona, USA. Den resterende del af EM-holdet har været på træningslejr i Norditalien anført af assisterende landstræner Ari Palve foruden en række personlige trænere. Begge hold returnerede til Danmark henholdsvis mandag og tirsdag i denne uge. Svømmernes træning er naturligvis 100 procent rettet ind mod at toppe under EM, men de regionale Grand Prix mesterskaber den kommende weekend er for alle svømmerne en meget vigtig og central del af forberedelsen frem mod EM-deltagelsen, også selvom svømmerne formentlig vil være ret ”tunge” efter de seneste ugers hårde træning.
De regionale mesterskaber i vest De regionale mesterskaber i vest afholdes i Holstebro Badeland, Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro.
Tidspunkt: Fredag, den 22. februar: 1 afsnit, klokken 17.00. Lørdag, den 23. februar: 2. afsnit, klokken 9.30. Lørdag, den 23. februar: 3. afsnit, klokken 17.00. Søndag, den 24. februar: 4. afsnit, klokken 9.30. Søndag, den 24. februar: 5. afsnit, klokken 16.00.
Lokal kontaktperson i Holstebro: Eli Christensen, mobil: 2618 4220. Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, vil være tilstede i Holstebro. Her er der således også mulighed for at kontakte Lars Sørensen på mobil: 2920 6160.
De regionale mesterskaber i øst De regionale mesterskaber i øst afholdes i East Kilbride Badet, Ballerup Idrætsby 32, 2750 Ballerup.
Tidspunkt: Fredag, den 22. februar: 1 afsnit, klokken 17.00. Lørdag, den 23. februar: 2. afsnit, klokken 9.30. Lørdag, den 23. februar: 3. afsnit, klokken 17.00. Søndag, den 24. februar: 4. afsnit, klokken 9.30. Søndag, den 24. februar: 5. afsnit, klokken 16.00.
Lokal kontaktperson i Ballerup: Niels Christensen, mobil: 4042 1239.
Følg også de regionale mesterskaber via livetiming Begge regionale mesterskaber er koblet op på livetiming, der således kan følges på: www.livetiming.dk
Til orientering finder EM i Eindhoven sted i perioden 18. – 24. marts.