Det er endnu ikke lykkedes at finde interesserede medarrangører til ovenstående mesterskaber, hvorfor de nu udbydes en sidste gang. Det vil da være ærgerligt, hvis et eller flere af disse fem mesterskaber må aflyses.
Øst ÅM gruppe 1 og 2 skal afvikles den 11. – 13. samt den 12. - 13. april.
Øst Kortbanemesterskab 2008 afvikles i perioden 26. – 28. september.
Alle tre mesterskaber ønskes afviklet på kortbane.
Svømmesektionen er indstillet på, at flere klubber går sammen om arrangementet, ligesom svømmesektionen i videst muligt omfang vil være behjælpelig med planlægning og eventuelt afvikling. Der er bestilt el-tid. Interesserede arrangører kan henvende sig til lederen af svømmesektionen, Lise Møller (lise.m@dadlnet.dk), eller til sagsbehandler i ØST, Connie Florin (cf@sport.dk), for yderligere oplysninger.
GP3 skal afholdes den 9. – 11. maj og ønskes afviklet på langbane. Der er ingen geografisk binding, og svømmesektionen stiller sig til rådighed i forbindelse med planlægning og afvikling. Der er bestilt el-tid. Interesserede arrangører kan henvende sig til lederen af svømmesektionen, Lise Møller (lise.m@dadlnet.dk), eller til sagsbehandler Svend Sander (tilmeldgp3@sander1.dk) for yderligere oplysninger.
DM-B ønskes – om muligt – placeret i eller så tæt på København som muligt, også selvom det betyder, at mesterskabet må afvikles på kortbane. Stævnet skal afvikles indenfor tre dage i perioden 1. – 6. juli, dog helst den 1. – 3. juli. Svømmesektionen er indstillet på, at flere klubber går sammen om arrangementet, ligesom svømmesektionen i videst muligt omfang vil være behjælpelig med planlægning og eventuelt afvikling. Der er fri tilmelding til alle løb i DM-B (altså ingen kravtider). De enkelte stævneafsnit vil ved behov blive begrænset til en længde af cirka fire timer pr. afsnit. Der er bestilt el-tid. Interesserede arrangører kan henvende sig til lederen af svømmesektionen, Lise Møller (lise.m@dadlnet.dk), eller til sagsbehandler i ØST, Connie Florin(cf@sport.dk), for yderligere oplysninger.