0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EKM - finaleafsnit, fredag: Yderligere to danske rekorder fredag aften ved EM på kortbane

14-12-2007

Af: 21

Oven på Lottes fabelagtige præstation i 800 m fri finalen fredag aften fortsatte kortbane-mesterskaberne i Debrecen med flere spændende konkurrencer med dansk deltagelse. Og der var flere rigtig gode resultater at komme efter blandt de danske svømmere.
 
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, svømmede således fredag aften en flot dansk rekord hjem i finalen i 50 m butterfly i tiden 26,17. Inden Jeanette nåede så langt havde hun, også i fredagens sene afsnit, svømmet semifinale på distancen i tiden 26,38, hvilket kvalificerede hende til finalen med en samlet fjerdeplads.
Med den nye rekordtid i finalen - 26,17 – sluttede 19-årige Jeanette på en samlet femteplads. En flot præstation af Jeanette, som her forbedrede sin egen danske rekord på distancen med 13/100 sekunder.
 
I finalen i damernes 4 x 50 m fri holdkap blev det også til dansk rekord fredag aften. Det danske hold blev noteret for tiden 1.40,71 – hvilket er en forbedring af den gamle danske rekord med 10/100 sekunder.
 
Det danske hold bestod af følgende svømmere:
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup: 24,95
Line Præst Lauridsen, West Swim Esbjerg: 25,20
Micha Østergaard, West Swim Esbjerg/Elitecenter: 25,15
Kristina Thomsen, A6/Jyllinge: 25,41
 
Med den nye rekordtid sluttede Danmark på en samlet femteplads.
 
I herrernes 100 m fri semifinale lykkedes det fredag aften for Jakob Andkjær, VI39/VAT, at svømme sig videre til en finaleplads i tiden 47,51. Jakob formår her at svømme en rigtig flot tid hjem tæt på morgenens suveræne danske rekordtid (47,44), hvilket er godt gået af den 22-årige svømmer, der nu er klar til lørdagens finale på distancen som nummer fire.
 
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, svømmede fredag aften finale i 200 m brystsvømning, hvor det blev til en samlet syvendeplads i tiden 2.25,92. Julie formår her at kæmpe en tid hjem, som ligger meget tæt på den flotte præstation fra indledende afsnit. Således et flot løb af 23-årige Julie.
 
Endelig var også Micha Østergaard med i aftenens semifinale i 50 m butterfly. Det bliver her til en samlet placering som nummer 14 for svømmeren fra West Swim Esbjerg/Elitecenter i tiden 27,26.  
 
Dermed blev der sat punktum for en fantastisk fredag aften ved EM på kortbane set med danske øjne.  
 
Se alle resultater på www.omegatiming.com
 
Mesterskaberne fortsætter i morgen, lørdag, med indledende afsnit klokken 9.00. Også her er der mange danske svømmere i konkurrence. Således venter en ny spændende dag med masser af sublim svømning.
 
Kontakt til EKM-truppen under mesterskaberne
Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kan kontaktes på mobil: 2920 6160. Alt henvendelse til svømmerne bedes gå via Lars Sørensen. Således henstiller vi til, at pressen undlader at kontakte svømmerne direkte under mesterskaberne, men derimod retter henvendelse til Lars Sørensen for nærmere aftaler.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger