0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EKM - indledende, fredag: To danske rekorder fredag morgen ved EM på kortbane

14-12-2007

Af: 21

I fredagens indledende afsnit af EM på kortbane fortsatte Jakob Andkjær i dag med at slette egne danske rekorder. Således var det i dag 100 m fri rekorden, der stod for fald.
Jakob svømmer distancen i den suveræne tid 47,44, hvilket er en forbedring af hans egen danske rekord på distancen med mere end et sekund. En virkelig stærk præstation af 22-årige Jakob fra VI39/VAT, som da også er videre til eftermiddagens semifinale på distancen i den samlet hurtigste tid.
 
Også Jeanette Ottesen formåede fredag morgen at sætte dansk rekord. Det skete i forbindelse med damernes holdkap i 4 x 50 fri, hvor Jeanette, på førsteskifte, blev noteret for tiden 24,93. Her forbedrer den 19-årige svømmer fra Kvik Kastrup sin egen rekord i 50 m fri med 7/100 sekunder. Flot resultat af Jeanette.
Ovennævnte dame-holdkap sluttede på en samlet femteplads i tiden 1.41,17 og er dermed sikret en plads i eftermiddagens finale.
 
Holdet bestod af følgende svømmere:
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup: 24,93
Line Præst Lauridsen, West Swim Esbjerg: 25,11
Micha Østergaard, West Swim Esbjerg/Elitecenter: 25,62
Kristina Thomsen, A6/Jyllinge: 25,51
 
I indledende 200 m brystsvømning blev Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, noteret for tiden 2.25,85. Således er Julie nu blot 5/100 sekunder fra Britta Vestergaards danske rekord på distancen – en rekord, som Julie kæmper bravt for at indhente. Med tiden sikrede den 23-årige svømmer sig, noget overraskende, en plads i eftermiddagens finale som fjerdehurtigste deltager. Således får Julie endnu en chance i dag for at fravriste Britta Vestergaard sin nu 13 år gamle danske rekord.
 
Det lykkedes for både Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, og Micha Østergaard, West Swim Esbjerg/Elitecenter, at kvalificere sig til eftermiddagens semifinale i 50 m butterfly. I formiddagens indledende afsnit blev Jeanette noteret for tiden 26,63 og sluttede således på en samlet femteplads, mens Micha, med tiden 27,50, er videre til semifinalen på en samlet 16. plads.
 
I eftermiddag kan vi også glæde os til at følge Lotte Friis, Allerød/Sigma/Elitecenter, i 800 m fri direkte finale.
 
Således kan vi samlet set se frem til en spændende fredag eftermiddag ved EM på kortbane i Debrecen med følgende danske svømmere i vandet:
Lotte Friis, Allerød/Sigma/Elitecenter, i finalen i 800 m fri.
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, i finalen i 200 m brystsvømning.
Danmark i finalen i damernes 4 x 50 m fri holdkap.
Jakob Andkjær, VI39/VAT, i semifinalen i 100 m fri.
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, i semifinalen i 50 m butterfly.
Micha Østergaard, West Swim Esbjerg/Elitecenter, i semifinalen i 50 m butterfly.
 
Fredagens finaleafsnit begynder klokken 16.15 og kan følges live på Eurosport.
Se alle resultater på www.omegatiming.com
 
Kontakt til EKM-truppen under mesterskaberne
Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kan kontaktes på mobil: 2920 6160. Alt henvendelse til svømmerne bedes gå via Lars Sørensen. Således henstiller vi til, at pressen undlader at kontakte svømmerne direkte under mesterskaberne, men derimod retter henvendelse til Lars Sørensen for nærmere aftaler.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger