0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

World Cup, svømning: Chris Christensen vinder bronze i Berlin på 200 m brystsvømning

17-11-2007
Det blev til endnu en stærk præstation i et stærkt felt af Chris Christensen

Af: 35

Under eftermiddagens finaleafsnit af World Cup stævnet i Berlin var Chris atter klar til kamp efter en travl uge, der både har budt på World Cup sølvmedalje i Stockholm, dansk rekord og deltagelse ved Wonderful Copenhagen Challenge i torsdag aften. Det danske hold i Berlin består af kun 6 svømmere i modsætning til de 34 danske deltagere ved World Cup stævnet i Stockholm.
 
Chris Christensen, West Swim Esbjerg, svømmer i finalen på 200 m bryst en 3. plads hjem i tiden 2.09.71 og dermed kun ca. 6 /10 af et sekund fra sin danske rekord sat tidligere på ugen.  En anden dansk svømmer, Jon Rud, West Swim Esbjerg/Elitecentret, svømmede finale i 400 m fri. Jon bliver sammenlagt nr. 7 i tiden 3.48.69, som kun er få tiendedele af et sekund fra hans bedste tid.
 
Stævnet i Berlin understregede sin status som det bedst besatte stævne på World Cup touren idet der blev sat to verdensrekorder. Den ene til svenske Stefan Nystrand på 100 m fri i den fantastiske tid 0.45.83. Stefan deltog jo torsdag aften ved Wonderful Copenhagen Challenge i Øbrohallen i København. Den anden verdensrekord blev sat af hollandske Marleen Veldhuis på 50 m fri i tiden 0.23.58             .
 
Øvrige danske resultater kan ses på www.omegatiming.com.
 
Stævnet, som afsluttes i morgen søndag, kan også følges via live streaming på følgende link: http://www.fina.org/events/SW/SWCUP/2007/index.php
 
For yderligere information og kontakt til holdet i Berlin kan holdleder Poul Højbjerg kontaktes på mobil: 2264 2865. Alternativt kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.

 






Cookieindstillinger