0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Lotte Friis slutter kortbanemesterskaberne af med endnu en nordisk/dansk rekord

28-10-2007
Søndag aften forbedrede Lotte således sine egne rekordtider i 800 fri.

Af: 21

Lotte Friis forstod at sætte punktum for dette års Danmarks Mesterskaber på kortbane med manerer i Greve Svømmehal.
I finalen i 800 m fri formåede svømmeren fra Sigma/Allerød/Elitecentret således at forbedre sin egen danske og nordiske rekord på distancen med mere end fire sekunder da hun blev noteret for den fornemme tid 8.18,01. Med præstationen indtager Lotte en øjeblikkelig tredjeplads på FINAs verdensrangliste.

Lotte Friis har ved disse kortbanemesterskaber præsteret at sætte dansk og nordisk rekord i 400 m fri (torsdag), 1500 m fri (fredag) og nu altså i 800 m fri søndag aften.

I søndagens finaleafsnit lykkedes det samtidig for Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup, at slette Mette Jacobsens ni år gamle danske rekord i 100 m fri i den flotte tid 54,33. Jeanette forbedrer her Mettes rekordtid med 12/100 sekunder.

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger