Om end solen mest af alt glimrede ved sit fravær, var stemningen ved Amager Open Water helt i top. I alt 75 motions- og konkurrencesvømmere stod således parate, da starten lød på fire forskellige svømmedistancer torsdag eftermiddag i Amager Strandpark.
Første hold svømmere i vandet var deltagerne i Danmarks Mesterskaberne i fem kilometer åbent vand-svømning.
Her blev det på herresiden til en flot sejr til Jacob Petersen-Bach, Farum Svømmeklub, i den flotte tid: 1.01,52.
Næsthurtigste svømmer blev Kristian Weber, KVIK Kastrup, i tiden 1.03,40.
Ind på tredjepladsen kom Jens Antonsen, Slangerup/A6, i tiden 1.13,19.
Hos damerne var det West Swim Esbjergs Mathilde Sørensen, som var hurtigst i tiden 1.06,45.
Nummer to blev Grith Sigsgaard, Hjørring S68, i tiden 1.06,47. Ind på tredjepladsen kom Anne Dalgaard, USG, i tiden 1.10,50.
Foruden de officielle Danmarks Mesterskaber i fem kilometer åbent vand-svømning blev der også svømmet henholdsvis 5.000, 3.000 og
Tre af de i alt 75 deltagere måtte opgive undervejs og søgte selv fast grund under fødderne uden nogen form for dramatik.
Det er anden gang at Dansk Svømmeunion, i samarbejde med svømmeklubben KVIK Kastrup, afholder Amager Open Water i Amager Strandpark, som udgør de bedst tænkelige rammer for et sådant arrangement. Det er til gengæld første gang, at Danmarks Mesterskaberne i fem kilometer åbent vand-svømning udgør en del af Amager Open Water programmet.
Amager Open Water – en begivenhed, der er kommet for at blive
Selvom det kun er anden gang at Amager Open Water afholdes, kan der allerede nu mærkes en tydelig voksende interesse for konceptet.
- Vi har udvidet programmet for Amager Open Water i forhold til sidste år og har samtidig, som det helt store, fået tilført et DM på fem kilometer distancen. Det har været meget mærkbart i forhold til såvel deltagerantallet som i forhold til arrangementets synlighed som sådan. Personligt havde jeg ikke på forhånd turdet håbe på, at Amager Open Water allerede i år ville kunne trække så mange deltagere til, som tilfældet har været. Men det peger jo så i retning af, at vi her har ramt noget, som falder i såvel motions- som konkurrencesvømmeres smag. Det er en stor glæde at mærke og er helt bestemt med til at gøre, at Amager Open Water for os, arrangørerne, er en begivenhed, vi meget gerne ser fortsætte i årene fremover, lyder det fra Dansk Svømmeunions klubchef
Noget af det som Dansk Svømmeunions klubchef meget gerne ser udviklet de kommende år, er blandt andet idéer om flere deltagere i stafet-delen. Det være sig eksempelvis i form af firma-hold, som samtidig kan skabe endnu mere liv og stemning på de grønne arealer omkring vandet, hvor det er ideelt at hygge omkring medbragte madpakker sammen med familie, venner og kollegaer.
En resultatliste foruden stemningsbilleder fra arrangementet vil være at finde på www.openwater.dk hurtigst muligt.
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions klubchef
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Informationsmedarbejder
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460
www.svoem.dk